Bemærk: Overlevelseshæftet er uddateret og skal bruges med forsigtighed

Overlevelseshæftet

Alligevel finder man måske et og andet af interesse. Men lad være med at træffe beslutninger på grundlag af nedenstående - spørg først, om reglen stadig gælder.

Har du forslag, kommentarer, ris eller ros angående hæftet, så tøv ikke med at henvende dig.

Flere steder henvises til "Retningslinjer og bestemmelser for ph.d.-uddannelsen og for erhvervelse af ph.d.-graden" sammenfattet af fakultetet i følgende tre dele:

1. del - Retningslinier og bestemmelser

2. del - Økonomiske forhold

3. del - Ph.d. studieordningen

Forord

Nærværende skrivelse er forfattet af foreningens bestyrelsesmedlemmer og er et forsøg på at skabe et overblik over de mange og måske forvirrende forhold en ph.d.-stipendiat skal tage hensyn til for at komme helskindet gennem sit ph.d.-studium.

Men først om hvem og hvad Ph.d.-foreningen er.

Ph.d.-foreningen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet blev stiftet den 1. december 1994 af ph.d.-stipendiater ved fakultetet. Foreningens formål er at varetage ph.d.-stipendiaters faglige og økonomiske interesser.

Blandt foreningens arbejdsopgaver er først og fremmest at give ph.d.-stipendiaterne informationer om forskeruddannelsens stadigt skiftende rammer, både a) eksterne: Politiske beslutninger, skatteregler, fondsmidler m.m. og b) interne: Fakultetets administration af forskeruddannelsen. Informationen formidles dels ved nyhedsbreve via e-mail, dels gennem dette informationshæfte.

Ph.d.-foreningen er gennem de seneste år (siden 2002) også begyndt at stå for en række arrangementer rettet mod ph.d.-stipendiater på naturvidenskab. Foreløbig er der blevet afholdt en række foredrag og seminarer samt en sommerfest.

Desuden står Ph.d.-foreningen for at opstille repræsentanter for ph.d.-stipendiaterne til ph.d.-studienævnet.

Ph.d.-foreningen indgår i et landsdækkende netværk af ph.d.-foreninger ved de højere læreanstalter. Netværket koordinerer blandt andet de danske forskerstuderendes indsats for at få indflydelse på beslutningsprocesser vedrørende forskeruddannelsen.

Medlemsvilkår: Enhver der er indskrevet som ph.d.-stipendiat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, kan optages som medlem. Kontingentet (p.t.100 kr.) er et engangsbeløb og dækker hele den periode, hvor man er indskrevet som ph.d.-stipendiat. Beløbet kan indbetales til én af kontaktpersonerne eller på kontonr. 7230-1135512 (Husk at anføre navn, fag, kontor, telefon, e-mail-adresse samt hvornår du forventer at blive færdig).

Indledning

Forskeruddannelsen er opbygget af to 2-årige forløb: del A og del B adskilt af en eksamen, kvalifikationseksamen. Hele forløbet afsluttes med ph.d.-forsvaret. Her forsvares ph.d.-afhandlingen, som beskriver resultaterne af det videnskabelige arbejde. Uddannelsen påbegyndes enten efter fire års studium eller efter afsluttet speciale. Er du kandidat i forvejen, meritoverføres dit kandidatår og del A varer kun 1 år. Der kan i dette tilfælde gives dispensation til at kvalifikationseksamen først finder sted efter 1½ års studier.
Hvis du endnu ikke har afsluttet dit speciale ved påbegyndelsen af forskeruddannelsen, betragtes du stadig som studerende under del A. Det betyder, at du har årskort og stemmer som studerende ved valgene. Desuden bliver du ved med at modtage SU ved siden af del A stipendiet til dine klip er brugt op.

Efter 2 år skal du til kvalifikationseksamen. Til denne eksamen skal du producere en progress-rapport, som beskriver de ting, du har arbejdet med, og som præsenterer eventuelle egne publikationer. Ofte gives en opgave med en uges forberedelse. Til selve eksamen holdes typisk en times foredrag over den stillede opgave, og bagefter er der eksamination/diskussion med udgangspunkt i progress-rapporten. På visse institutter afholdes desuden eksamination over fulgte kurser (se afsnittet Kvalifikationseksamen).
Efter bestået kvalifikationseksamen er du kandidat, dvs. optaget på del B. Du betragtes nu ikke længere som studerende, men derimod som ansat på universitetet. Del B afsluttes med ph.d.-forsvaret, hvor du bliver tildelt ph.d.-graden.
De følgende afsnit indeholder en uddybning af det typiske ph.d.-forløb. Der tages ikke forbehold for afvigelser, som skift af vejleder, udlandsophold og lignende. Nogle afvigelser er omtalt i de øvrige afsnit. Hvis du står med et problem, du ikke kan få besvaret i dette hæfte, er du velkommen til at kontakte Ph.d.-foreningen.

Optagelse

Når du søger om optagelse på ph.d.-studiet, er der nogle ting, du må gøre dig selv klart. Det er absolut ikke omkostningsfrit at være ph.d.-stipendiat. Se dig omkring og spørg de ph.d.-stipendiater på dit institut om, hvordan det er at være optaget på ph.d.-uddannelsen. Sørg for at spørge folk både på del A og på del B.

Optagelsesproceduren

Valg af vejleder

Forsknings- og uddannelsesplan

Finansiering

Godskrivning, meritoverførsel

Del A

Hvad kan du kræve?

Rettigheder

Ansøgning om del B ansættelse

Kvalifikationseksamen

Tilmelding

Kendte eksamensformer

• Bedømmelse af din progress-rapport.
• Et foredrag over et emne i tilknytning til rapporten med 3-7 dages forberedelse.
• En mundtlig eksamination og diskussion, der ud over opgivelserne kan omfatte almene og fundamentale begreber inden for ph.d.-studiets fagområde.

Lad os gennemgå den typiske eksamen på de forskellige fag:

• Fysik
  Progress-rapporten er på maksimalt 30 sider, og (eventuelle) publikationer er vedlagt. Foredraget i første time er i meget nær tilknytning til progress-rapporten, hvis det da ikke netop er over progress-rapporten. I anden time bliver man overhørt af et panel af undervisere for at checke, at man er bredt orienteret i fagets discipliner.
• Datalogi
  Progress-rapporten er på maksimalt 30 sider plus den næsten obligatoriske tekniske rapport (publikation). Opgivelserne kan både bestå af kurser og af selvstudium (f.eks. i form af artikler). Foredraget i første time er over progress-rapportenm og efterfølges af spørgsmål i tilknytning dertil. 7 dage før eksamen udleveres en artikel og et spørgsmål inden for et af de opgivne kurser. I anden time holdes et kort foredrag om dette spørgsmål, og til sidst stilles der spørgsmål i relation til den udleverede artikel.
• Biologi
  Progress-rapporten er på maksimalt 30 sider. Stilen er forholdsvis afslappet, og eksamen udvikler sig ofte i retning af en diskussion inden for emnet. Til hele forløbet (rapportskrivning, forberedelse af foredrag og selve eksamen) går der typisk én til halvanden måned. Der bruges normalt 7 dages forberedelse på et foredrag på 45 minutter (foredragsemnet ligger som oftest meget tæt op af emnet behandlet i rapporten). Efter foredraget er der 30-45 minutters spørgsmål/diskussion omkring både foredrag og rapport (hvilket jo oftest er samme emneområde). Nogle gange er der 5 minutters pause mellem foredrag plus spørgsmål, inden diskussionen af rapporten starter. Det er ikke normalt at blive overhørt i petitum.
• Matematik
  Progress-rapporten er vokset til ca. 40 sider. Der bruges normalt 7 dages forberedelse til eksamen. Eksamensspørgsmålet er sædvanligvis en artikel, der benytter metoder fra petitum, eller som også er benyttet i progress-rapporten. I første time af eksamen gennemgås så metoder og resultater i denne artikel. I anden time eksamineres i pensum, og der er mulighed for en diskussion omkring progress-rapporten.
• Statistik (som matematik)
  
• Mat-øk Som matematik, dog bruges bruges 2. time primært til diskussion af progress-rapport
  
• Kemi
  Progress-rapporten er på maksimalt 30 sider og beskriver resultaterne af arbejdet på del A. I rapporten redegøres for eventuelle publikationer. Til eksamen afholdes et 45 minutters foredrag. Emnet aftales med vejleder senest 7 hverdage inden eksamen, men er som oftest progressrapporten. I anden time eksamineres i progressrapporten.
• Geologi
  Progress-rapporten er normalt på ca. 30 sider. Den indeholder et resume af de resultater, man har opnået på del A samt en tolkning af disse. Derudover skal den indeholde en perspektiverende del samt en beskrivelse af planerne de næste 2 år. Der holdes et 45 minutters foredrag over et emne, der er udleveret 1 uge i forvejen. Titlen vil ofte ligge tæt op af det, der er behandlet i progressrapporten. Efter foredraget er der en 45 minutters eksamination. Der overhøres i den overordnede forståelse af stoffet og overblikket over emnet. Uklare ting i rapporten og i foredraget kan blive diskuteret. Til slut diskuteres de fremtidige aspekter.
• Videnskabshistorie
  Er endnu ikke beskrevet.
• Molekylærbiologi
  ???
• Astronomi
  Som fysik
• Anvendt fysik
  Som fysik
• Nanoteknologi
  ???
• Idræt
  ???
• Naturfagenes didaktik
  ???

Del B

Status

• Det er ikke tilladt del B-studerende på lønmodtagerordning at flytte ind i en statsstøttet ungdomsbolig som f.eks. et kollegieværelse
• Hvis man allerede bor i en statsstøttet ungdomsbolig som f.eks. et kollegieværelse ved optagelsen på del B, har man ret til at blive boende som del B-studerende

Intermezzo

Den faglige del

Ph.d.-forsvar

Ansættelsesforhold

Forsikring

Institution

Rejse

• Del B-studerende er dækket på alle udlandsophold.
• Del A-studerende er dækket af ordningen, hvis uddannelsesinstitutionen betaler mindst 25% af alle rejse- og opholdsomkostninger. Heri skal ph.d.-stipendiet ikke medregnes.

Forsikring i forbindelse med rejser omtales også i afsnittet om udenlandsophold.

Ferie

Som del B-studerende får man ferie med løn, dvs ingen feriepenge. Denne ferie skal afholdes efter de gældende ferieregler. Ydermere vil man på del B have optjent feriedage fra instruktorarbejdet på del A. Disse feriedage er "normale" feriedage, hvor man får feriepenge istedet for løn. Ferielovens bestemmelser gælder for disse feriedage, man er derfor forpligtet til at holde ferie; dog kun i forhold til ens lønarbejde. Man kan ikke tvinges til at holde mere ferie, end man har optjent. Vær dog opmærksom på, at fakultetet har ret til at bestemme, hvornår din ferie skal afholdes. De skal dog give dig mindst 3 måneders varsel, hvis de gør brug af denne ret. Feriepengene udbetales istedet for løn, når disse feriedage afholdes.

Bemærk: Ph.d.-studienævnet har fastslået, at hvis man arbejder på sit projekt i løbet af ferien, er man alligevel dækket af universitetets ulykkes- og ansvarsforsikring.

Umiddelbart ved overgangen til del B har man optjent max 17 feriedage som instruktor på del A. Det kan anbefales at afholde disse inden starten på del B. Derved undgås et løntræk i ferieperioden - afholdes ferien på del B, vil man ikke få udbetalt løn i perioden, men kun de relativt få feriepenge. Dette gælder fortrinsvis studerende optaget ved sommerterminen. I det næste ferieår vil der være yderligere en portion almindelige feriedage, som man ikke slipper for at afholde. Vær dog opmærksom på, om fakultetet giver dig det rigtige antal feriedage!

Feriefridage for lønmodtagere

Disse feriefridage kommer altså oven i den normale ferie du ellers har ret til. Feriefridagene kan afholdes, så snart de er optjent. Bemærk at feriefridage optjenes månedsvis.

MEN i modsætning til din normale ferie, kan du IKKE tvinges til at afholde dine feriefridage! Hvis du derfor vælger ikke at afholde dine feriefridage har du ret til økonomisk kompensation, dvs. du kan få dine feriefridage udbetalt, når du skifter arbejdsgiver! I praksis betyder det, at du umiddelbart før din ansættelses ophør skal henvende dig på dit institut og bede om at få dine feriefridage udbetalt.

Se eventuelt mere i Finansministeriets vejledning om særlige feriefridage.

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at når du afslutter del B som lønmodtager, er det Universitetet, som skal betale de to første dagpengedage! Et skema til udfyldning forefindes på dit institutsekretariat. Det kan du jo udfylde ved samme lejlighed.

Rejseudgifter i.f.m. tjenesterejser (konferencer osv.)

Del A-studerende kan udelukkende, ligesom øvrige studerende, få refunderet udgifter efter regning, eksempelvis hotelregninger, transport og almindelige fortæringsudgifter (både fra restauranter og supermarkeder). Dette gælder også, hvis man har været i udlandet - og så skal bonner oversættes.

Ansatte - herunder del B-studerende - er jævnfør http://www.au.dk/da/regnskab/100105.htm berettiget til at få refunderet rejseudgifter på endagsrejser og rejsegodtgørelser på flerdagsrejser. Rejseudgifter er beløb, der refunderes efter regning og mod dokumentation, f.eks. billetter, hotelregning, taxakvitteringer og forplejning på endagsrejser. Rejsegodtgørelser er beløb, der refunderes på baggrund af faste takster, uanset størrelsen af de faktiske udgifter, f.eks km.-penge, time- og dagpenge, samt nattillæg. Der kan kun udbetales rejsegodtgørelser, når rejsen er forbundet med overnatning, har en varighed på mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra arbejdsstedet. Der kan kun udbetales rejsegodtgørelser for rejser med en varighed af indtil (max.) 3 måneder i Danmark og for rejser med en varighed af indtil (max.) 6 måneder i udlandet. Efter disse fristers udløb kan udgifter kun refunderes efter regning (= rejseudgift) eller fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Det bemærkes for god ordens skyld, at reglerne (principielt) kun gælder universitetets medarbejdere/ansatte, og at der vedrørende f.eks. studerende og ikke-ansatte gæster kan foretages andre ordninger. Takster og satser for km.-penge, time- og dagpenge for ind- og udland.

Samarbejdsudvalg

Sygdom

Stipendier

For hver fraværsmåned vil der blive udbetalt supplerende stipendierater svarende til det antal, der blev udbetalt umiddelbart inden sygdommen. Sygeorloven starter og slutter ved et månedsskifte, og de supplerende stipendierater gives kun for et helt antal måneder.

Løn

For del A-studerendes instruktorløn gælder, at for hver fraværsmåned vil der blive udbetalt supplerende løn svarende til den månedsløn, der opnås ved jævn udbetaling af fakultetets lønforpligtelse, d.v.s. 23,33 timer pr. måned. Den supplerende løn bliver trukket fra den lønmængde, institutionen er forpligtet til at udbetale under ph.d.-studiet (d.v.s. de 840 eller 1120 timer afhængigt af, om ph.d.-forløbet er 3-årigt eller 4-årigt). Det betyder, at det antal løntimer, fakultetet er forpligtet til at udbetale, ikke forøges i forbindelse med, at stipendiet forlænges. Man er derfor ikke sikret nogen løn i den periode, hvormed stipendium og studium forlænges p.g.a. fraværet. Det betyder også, at såfremt man kun mangler f.eks. 30 timer i at nå en samlet lønudbetaling på de 840 eller 1120 timer, er fakultetet kun forpligtet til at udbetale løn for op til 30 timer uafhængigt af længden af fraværsperioden. At fakultetet ikke er forpligtet til at udbetale løn, er ikke det samme som, at fakultetet ikke kan udbetale løn. Man kan derfor søge fakultetet om løndækning for den periode, der rækker ud over forpligtelsen.

Hvis den samlede sygdomsperiode er længere end 4 måneder inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder ophører retten til supplerende stipendierater. I denne situation kan man få supplerende dagpenge, men kun i forhold til løndelen. Da løndelen som del A-studerende kun udgør ca. 1/4 af indkomsten, vil disse dagpenge langt fra være tilstrækkelig økonomisk dækning. Alternativet til dagpengene er at komme på bistandshjælp. Der eksisterer dog også den mulighed at søge fakultetet om yderligere supplerende stipendierater.
 

Arbejdsmiljøloven

Bibeskæftigelse

Pension

Med pensionsindbetalingen følger, at man er dækket af en gruppelivsordning. Dette kræver dog, at pensionsindbetalingen foregår jævnt, idet dækningen under gruppelivsordningen ophører, såfremt der ikke har været nogen indbetaling i tre på hinanden følgende måneder. Dette forhold er vigtigt at have i baghovedet, hvis man påtænker at afbryde studiet i en længere periode.

Lønanciennitet

Opsigelse

Uden at berøre stipendieudbetalingen kan ph.d.-stipendiaters instruktorarbejde på del A desuden opsiges, hvis enten arbejdet misligeholdes, studiet afbrydes eller i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb.

Hvis ph.d.-stipendiater selv vælger at stoppe studiet, er der pligt til at meddele dette til fakultetet. Forholdene omkring selvvalgt ophør af ph.d.-uddannelsen er yderligere omtalt i afsnittet om Stoppe?.

Patentering af opfindelser

• Vær sikker på, om alle parter er ligeværdige medansøgere i patentet. Der er forskel på medopfinder og medansøger, idet kun sidstnævnte har ret til en andel i et fremtidigt udbytte af patentet.
• Bliv enig med de andre medansøgere om en skriftlig aftale omkring patentets videre forløb, prioriteringen mellem mellem hvorvidt selve patentet eller publikationen er det primære formål.
• Lav en fordelingsnøgle, så det i mindste detalje står klart, hvor stor en andel af et eventuelt overskud de forskellige parter får. Sørg for, at alle parter skriver under.
• Få afklaret, hvilke parter skal deltage i fremtidige møder og beslutningsprocesser i forbindelse med patentansøgningen, og sørg eventuelt for et skriftligt mandat til én af medansøgerne fra de andre, såfremt ikke alle kan/vil deltage i sådanne fremtidige møder.

Du kan hente mere information fra  universitetets side om patentret og fra   Østjysk Innovations hjemmeside , hvor man nederst kan finde online-folderen "Hvad enhver forsker bør vide om patenter".

Fagforening og Arbejdsløshedskasse

Hvis du ikke melder dig ind som dimittend skal du være opmærksom på, at for at blive dagpengeberettiget, som almindelig lønmodtager, skal du have været medlem af A-kassen i mindst et år.

Man skal desuden være opmærksom på, at man ikke kan blive optaget i en A-kasse hvis man har folkeregisteradresse i udlandet. Dvs. man kan ikke melde sig i A-kasse under et længere udlandsophold.

Bemærk endvidere: Når du afslutter del B som lønmodtager, er det Universitetet, som skal betale de to første dagpengedage! Et skema til udfyldning forefindes på dit institutsekretariat.

Hvis man ønsker flere oplysninger og vejledning om dagpengeregler anbefaler vi Magistrenes Arbejdsløshedskasses hjemmeside, de har ligeledes links videre til flere ministerielle kilder og online pjecer om dette emne.

Indmeldelse i A-kasse

Følgende er sakset fra en vejledning fremsendt til Institutterne maj '97 af Magistrenes Arbejdsløshedskasse.

1. BETINGELSER FOR OPTAGELSE EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE

   Det er vigtigt for en dimittend at blive medlem af a-kassen for hurtigt at få ret til dagpenge.

   Som nyuddannet/dimittend er reglerne for udbetaling af dagpenge særlig gode, idet du allerede 1 måned efter uddannelsens afslutning har ret til dagpenge. Der er til gengæld nogle skrappe betingelser, som SKAL overholdes:

   1. Anmodningen om optagelse SKAL være skriftlig.
   2. A-kassen kan optage dig, hvis din skriftlige anmodning om optagelse er kassen i hænde inden 2 uger efter uddannelsens afslutning (dimissionsdagen). Du kan tidligst optages fra den dato, hvor følgende 2 betingelser er opfyldt:

      a) a-kassen har modtaget din skriftlige anmodning om optagelse og

      b) du har afsluttet uddannelsen.

   3. Modtager a-kassen din anmodning om optagelse efter 2-ugers fristen, har du dog mulighed for at blive optaget som dimittend fra udstedelsesdatoen på dit eksamensbevis.

   Der stilles endvidere krav om, at du på optagelsestidspunktet skal have bopæl og ophold i Danmark.

   Hvis du har gennemført din uddannelse helt eller delvist i udlandet, gælder særlige regler for optagelse. Se afsnittet herom.

2. HVAD ER DIMISSIONSDAGEN

   Der er to definitioner på dimissionsdagen:

   1. Afsluttes uddannelsen med en skriftlig eller mundtlig eksamen, er dimissionsdagen den dag, sidste karakter er givet.
   2. Afsluttes uddannelsen med speciale/hovedopgave, er dimissionsdagen den dag:
      1. censor og vejleder begge har underskrevet og dateret forhåndsgodkendelsen, hvilket betyder, at den afleverede opgave vil opnå en karakter, der giver sikkerhed for, at eksamen er bestået.
      2. du på tro og love har erklæret, at du herefter alene mangler denne karakter for, at uddannelsen er afsluttet.

   Hvis du efter opgavens bedømmelse skal forsvare denne mundtligt, anses du først for dimitteret på datoen for det mundtlige forsvar. Du skal således ikke udnytte fordelene af en forhåndsgodkendelse.

3. HVORNÅR FÅR DU DAGPENGERET

   Dimittender, der overholder den beskrevne fremgangsmåde for indmeldelse, opnår:

   • Medlemskab straks uden krav om forudgående arbejde (idet studier af mere end 18 måneders varighed sidestilles med arbejde).
   • Ret til at få udbetalt dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Se dog nedenfor vedrørende bachelorer.

     Eks.: Hvis du er dimitteret den 1.6.96, men er indmeldt/optaget den 12.6.96, fordi a-kassen først modtog din anmodning om optagelsen den 12.6., vil du ikke få en fuld måneds karens, idet du har dagpengeret 1 måned efter uddannelsens afslutning, nemlig den 1.7.96.

   Du kan ikke få udbetalt dagpenge, medmindre du er tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig.

   Vær opmærksom på, at der kan gå op til 8 - 10 uger, før du modtager dagpenge første gang. Du kan måske få bistandshjælp i denne periode. Du må forhøre dig herom på bistandskontoret.

4. SÆRLIGE REGLER FOR BACHELORER
   1. Bachelorer, der har gennemført en egentlig bacheloruddannelse (dvs. 3 års sammenhængende studie), skal følge de almindelige dimittendregler - se ovenfor.
   2. Bachelorer, der opnår bachelorgraden på grundlag af tidligere beståede eksaminer ved at anmode om udstedelse af bachelorbevis, har to muligheder:
      1. Optagelse i a-kassen kan ske fra den dato, hvor han/hun har INDGIVET EN BEGÆRING til uddannelsesinstitutionen om udstedelse af et bachelorbevis.
      2. Optagelse i a-kassen fra datoen for UDSTEDELSE af bachelorbeviset.
   Det har tidligere været muligt for studerende, der var optaget på et kandidatstudium at få udstedt et bachelorbevis efter 3 års studium. Dette vil pr. 1.1.97 KUN være muligt for personer, der studerer humanistiske fag.

   Vær opmærksom på, at hvis dit bachelorbevis er erhvervet på en eksamen aflagt for længe siden, kan du risikere, at du ikke opfylder reglerne for at få udbetalt dagpenge.

   Ved indmeldelse på et bachelor-bevis, hvor overbygningen fortsættes, betragtes man som studerende og kan derfor ikke modtage dagpenge.

   Hvis den studerende anmoder om et bachelor-bevis til dimittendoptagelse i det semester pågældende har tilmeldt sig endelig eksamen på overbygningsuddannelsen, løber karensmåneden fra afslutningen af overbygningsuddannelsen.

   Bachelorer skal udfylde et særligt "Bilag til optagelsesbegæring for bachelorer". Kopi af bachelor-beviset indsendes til a-kassen, og optagelse kan først ske efter modtagelsen af dette.

5. SÆRLIGT VEDR. PH.D.'ERE

   Afslutter du en ph.d.-grad finansieret ved hjælp af SU + løn, betragtes du som færdiguddannet ved udgangen af den måned, hvori du afleverer din afhandling. Du kan således optages som dimittend fra den sidste i måneden, når kassen modtager:

   1. din anmodning om optagelse inden 14 dage efter uddannelsens afslutning og
   2. dokumentation på, hvornår du har afleveret din afhandling samt
   3. din studievejleders erklæring om, at du har haft et tilfredsstillende studieforløb.
   Vær opmærksom på, at der for 2. og 3. kræves samtidighed.

   Du får dagpengeret en måned efter optagelsen. Er du optaget den 31.8.96 har du dagpengeret den 30.9.96. Denne karensmåned undgår de, der har været medlem af a-kassen i et år umiddelbart forud for ph.d.-gradens afslutning. I dette tilfælde får man ret til dagpenge fra 2.9.96 (den 1.9. er en søndag).

   Har du erhvervet ph.d.-graden ved selvfinanciering, dvs. ved eksempelvis fonds- og legatmidler, betragtes du ligeledes som studerende og kan derfor optages som dimittend.

   Har du derimod fået kandidatstipendium [tilføjelse april af SHH: eller været lønmodtager] under din ph.d.-uddannelse, vil du blive betragtet som lønmodtager og skal derfor optages på arbejde. Det er således ikke muligt at blive optaget som dimittend.

6. OPTAGELSE EFTER AFSLUTNING AF EN UDENLANDSK UDDANNELSE Har du gennemført en uddannelse i udlandet, vil du på visse betingelser kunne optages som dimittend i a-kassen.

   En udenlandsk uddannelse dækker både over:

   1. en uddannelse, der fuldt ud er gennemført i udlandet og
   2. en dansk uddannelse, der delvist er gennemført i udlandet, og hvor den del, der er gennemført i Danmark, er under 18 måneders/3 halvårlige semestres varighed.
   Hvis ikke du har et dansk eksamensbevis udstedt af en uddannelsesinstitution i Danmark, betragtes din uddannelse som gennemført i udlandet.

   A-kassen har fra 1.1.97 kompetence til at vurdere, om du kan optages på en udenlandsk uddannelse.

   Du skal dog stadig

   1. overholde 14 dagens fristen og
   2. have haft bopæl i Danmark før påbegyndelsen af uddannelsen og igen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
   A-kassen skal endvidere undersøge, om uddannelsen henhører under kassens faglige område, om den udenlandske uddannelse er offentlig ernerkendt, og om du har modtaget SU under uddannelsen i udlandet, idet der lægges afgørende vægt på disse forhold.

   Bemærk, at 14-dages fristen løber fra uddannelsens egentlige afslutning og ikke fra en eventuel ækvivaleringsdato fra en dansk uddannelsesinstitution. Fristen kan heller ikke regnes fra det tidspunkt, hvor du har bestået eventuelle fag, der er stillet som krav for ækvivalens.

7. SÅDAN GØR DU
   • INDEN UDDANNELSENS AFSLUTNING (dimissionsdagen) rekvirerer du en optagelsesbegæring fra a-kassen på følgende måde:
     • Send et brev til a-kassen - gerne anbefalet - med anmodning om optagelse. Anfør, at der er tale om optagelse om nyuddannet (dimittend).
     • Brevet skal sendes i tilknytning til uddannelsens afslutning og være dateret samt indeholde en tydelige angivelse af: NAVN, ADRESSE & CPR. NR.
   • Når a-kassen har modtaget din skriftlige anmodning om optagelse, sender vi optagelsespapirerne.
     • Optagelsesbegæringen (blanket AR 50) skal du udfylde og returnere til a-kassen, umiddelbart efter uddannelsen er afsluttet.
     • Afsluttes uddannelsen med et speciale/hovedopgave indsendes tillige "Bilag til optagelsesbegæring til a-kassen, når studiet er afsluttet med speciale/hovedopgave", den såkaldte FORHÅNDSGODKENDELSES-BLANKET.
     Dimittender, der indkaldes til aftjening af værnepligt umiddelbart efter dimissionen, skal benytte samme fremgangsmåde ved indmeldelsen, som beskrevet ovenfor.

     De nødvendige blanketter skal sendes til a-kassen inden for en 3-måneders periode, efter at a-kassen har modtaget optagelsesbegæringen. Først når alle papirer er modtaget, vil optagelse kunne ske og dagpenge udbetales.

8. BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING

   [Ændret af Bjarke Skjernaa, oktober 2003] Reglerne på denne side findes i bekendtgørelse nr. 560 af 04/07/2002 (kan findes på www.retsinfo.dk) om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning.

Skatteregler for ph.d.-stipendiater

Studerende

SU-stipendium som man modtager under udlandsophold er indkomstskattefri for den del der ikke overstiger 12800 kr/måned (426,67 kr/døgn) i år 2002. Herudover kan man skattefrit modtage støtte fra universitet til dækning af udgifter i forbindelse med udlandsopholdet, fx. flybillet og konferencegebyr; dette gælder dog kun den del af udgifterne der overstiger den skattefri del af stipendiet. (Ligningsloven §7K stk 9)

Eksempel 1
Hvis man får 14000 kr. i stipendie og desuden får dækket udgifter for 17000 kr er de 12800 kr af stipendiet skattefri, og de 17000-12800 = 4200 kr af de af universitetet dækkede udgifter skattefri.

Eksempel 2
Hvis man får 8000 kr. i stipendie og desuden får dækket udgifter for 17000 kr er hele stipendiet skattefri, og de 17000-8000 = 9000 kr af de af universitetet dækkede udgifter skattefri.

Endeligt gælder der at legater som er betinget af anvendelse til udlandsophold er skattefrie, det kan fx. dreje sig om legater til dækning af rejseudgifter, indskrivningsomkostninger ved udenlandsk universitet, visum etc. (Ligningsloven §7K stk. 1, stk. 5 og stk. 6).

Ansatte

I forbindelse med udlandsophold (midlertidigt arbejdssted i udlandet), hvor man opretholder egen bolig i Danmark, haves fradrag efter nedenstående regler (et arbejdssted kan opfattes som midlertidigt i op til 12 måneder - derefter er det en konkret vurdering). Et nyt udlandsophold er påbegyndt hvis man har arbejdet et andet sted i mindst 20 arbejdsdage.

Hvis man rejser uden at modtage penge fra universitetet, haves et skattefradrag pr. døgn på ligningsrådets satser (og 1/24 pr. time derudover). Disse satser er i 2003: 166 kr/døgn til dækning af logi og 387 kr/døgn til dækning af kost og småfornødenheder. Fradraget for kost og småfornødenheder reduceres ved fri fortæring (fx. i flyveren, eller kvartpension) med 15%, 30% og 30% for henholdsvis morgenmad, frokost og middag; således har man stadig et fradrag på 25% af grundbeløbet selvom man får fri fortæring (fx. fuld pension på et hotel)(Ligningsloven §9A stk. 3). Man kan også vælge at fradrage de faktiske, dokumenterede, udgifter; dette er typisk relevant for overnatning. Se ligningslovens §9A, stk. 5 og TS-cirkulære 2002-34

Ligningsrådets sats for kost og småfornødenheder kan kun benyttes de første 12 måneder af opholdet. Satsen for logi kan godt benyttes ud over 12 måneder.

Fradraget kan (sammen med eventuelle andre fradrag man måtte have) aldrig overstige ens indkomst, men husk at det kan fordeles over hele skatteåret.

Modtager man penge fra universitet - eller andetsteds fra - til dækning af ens udgifter, er beløbene skattepligtige, men man har et skattefradrag på de faktiske tilsvarende dokumenterede udgifter. Modtager man penge i et omfang der er mindre end ligningsrådets satser, kan man fradrage differencen (Ligningsloven §7K stk. 9).

VIGTIGT: (opdateret 4/3-2004) Bolig i Danmark anses kun for opretholdt hvis man har råderet over det samme som før man tog afsted. Tidligere blev bolig i Danmark også anset for opretholdt hvis man boede hos forældre eller havde fremlejet sin bolig med underskud, men reglerne fortolkes nu anderledes!

Endeligt kan man skattefrit modtage godtgørelse/legater for udgifter til rejse, indskrivning, visum etc. (Ligningsloven §7K stk. 1, stk. 5 og stk. 6).

Husk at de første 4600 kr (2002-sats) ikke kan trækkes fra.

Hvis du vil vide mere...

• SU-styrelsen
• Told og Skat
• Aktuelle satser for fradrag.

Udlændinge

Sidespor I: Længerevarende udenlandsophold

Hvad man skal huske?

• Invitation
  Du skal ofte bruge en formel invitation fra værtsinstitutionen. Der skal gerne stå, hvilken periode opholdet dækker, hvem du forventes at arbejde sammen med, o.s.v.

• Gyldigt pas:
  Siger sig selv.

• Opholdstilladelse
  I langt de fleste lande skal du bruge en opholdstilladelse for perioden. Den skal du nok opnå, når du kan dokumentere, at du har nogle penge med, men det går ikke nødvendigvis hurtigt. Du henvender dig til landets ambassade, som fortæller dig, om du skal bruge en opholdstilladelse (du kan eventuelt søge oplysninger på  ambassadens hjemmeside). Så sender de givetvis et skema, som du udfylder. Du kommer til at skulle vedlægge:
  • Et par pasbilleder
  • Dit pas
  • Invitationen fra værtsinstitutionen
  • Bevis for finansiering (din stipendiemeddelelse og dokumentation fra dit institut vedrørende dækning af forsikring og rejse)

• Penge
  Ved siden af de penge, du kan søge fra dit institut til rejsen kan du også søge eksterne midler ved fonde. I så fald vil du til den ansøgning nok skulle vedlægge:
  • formålserklæring (hvor vil du hen? Hvad skal du lave? Hvorfor er det godt? Hvad er relationen til din egen forskning? Hvad forventer du?),
  • invitationen fra værtsinstitutionen,
  • udtalelse fra din vejleder,
  • dine eksamensbeviser,
  • curriculum vitae.
  Vær opmærksom på at hvis du modtager legater til dækning af husleje eller mad i udlandet kan du miste dit skattefradrag for dobbelt husførelse. Undersøg desuden om legatet er skattefrit (bemærk at mange fonde indberetter legater til skattevæsenet). Alt efter omstændighederne er det nok en god idé at regne på om det overhovedet kan betale sig at få legater til dækning af opholdet i udlandet.

• Bolig
  Sandsynligvis kan værtsinstitutionen, eller den forskningsgruppe du skal arbejde med, hjælpe med at finde et sted at bo i. Det kan være ret svært at finde et godt sted at bo hvis udlandsopholdet er under et halvt år, da det i mange lande er normalt at lejemål er på mindst 6 mdr. Samtidigt skal du evt. lede herhjemme efter nogen, du kan fremleje din egen bolig til. Vær opmærksom på at du ikke kan få skattefradrag for dobbelt husførelse hvis du lejer din egen bolig ud. Skattevæsenet er blevet meget strikse omkring at kontrollere om man reelt har dobbelt husførelse, så man skal sørge for at kunne dokumentere at man betaler en form for husleje i Danmark evt. en del af en egen bolig som man så skal have råderet over.

• Skattefradrag
  Hvis du går på del A (er studerende) gælder der de samme skatteregler som for "almindelige" studerende, det vil sige du har et ekstra månedligt fradrag på 12.800 kr (426,67 kr/døgn) i år 2002, som dog kun gælder dine SU-stipendieklip. Du kan endvidere skattefrit modtage støtte fra dit institut til flybillet, ophold, deltagergebyrer, forsikring o.l. Dette gælder dog kun den del af udgifterne der overstiger den skattefri del af stipendiet (se skatteafsnittet). Du skal have et skema som skal udfyldes og sendes til Lønadministrationen. Skemaet kan afhentes på dit instituts kontor hos den ph.d. ansvarlige. Se i øvrigt "Skatteregler i forbindelse med udlandsophold for studerende på del A".

  Hvis du går på del B (er lønmodtager) kan du selv regne ud hvor stort et fradrag du er berettiget til, se under Skatteregler i forbindelse med udlandsophold for ansatte på del B. Henvend dig til dit lokale skattekontor, og fortæl hvor du skal hen, hvor lang tid du skal være væk og hvor meget du forventer din husleje bliver. Husk at medbringe dokumentation for opholdet, f.eks. en invitation fra værtsinstitutionen, hvori opholdets periode er angivet. Du vil herefter modtage et nyt skattekort, du skal aflevere til lønadministrationen.

• Rejse
  Køb flybilletter.

Bank

Snak med din egen bank om at få lavet et VISA-dankort (det tager mindst to uger). Det kan også vaere en stor fordel at have netbank til sin konto, og undersøge mulighederne for at benytte netbank i udlandet. Der hersker ikke enighed om, hvordan du mest hensigtsmæssigt opbevarer dine penge, specielt: om du skal oprette en konto i værtslandet; det afhænger givetvis også af landet. F.eks. kan det være nødvendigt at oprette en check-konto i værtslandet for at kunne betale husleje. Din egen bank vil sikkert kunne give et godt råd. Hvis du vil have en konto i udlandet, kan du få dit stipendium overført jævnligt; overførsel fra din konto i Danmark til en udenlandsk bank koster et halvt hundrede kroner (hvis det ikke skal gå meget hurtigt).

Flytning

Send dine bøger o.lign. et par uger i forvejen, så du ikke skal vente på dem i en evighed. Aftal med nogen, at de tager imod dine ting; hvis nu posten skulle være enormt hurtig, kan du risikere at de ellers bliver sendt tilbage. Det er f.eks. en god ide at sende tingene til værtsinstitutionen i stedet for din bolig.

Folkeregisteret

Hvis man er væk i over et halvt år, skal man melde sig ud af folkeregisteret. Dette indebærer bl.a., at ens sygesikringsbevis skal afleveres. Bemærk, at du ikke kan blive optaget i en A-kasse, sålænge du har bopæl i udlandet! Det kan have stor indflydelse på dine dagpenge!

Forsikring/Sygesikring

Dette foregår via fakultetets aftale med Europæiske Rejseforsikring, henvend dig til dit institut. Vær opmærksom på, at for del A studerende skal fakultetet betale mindst 25% af opholds- og rejseudgifter for, at du kan komme under denne ordning. Ellers kan du tegne en privat rejseforsikring, dit institut vil nok betale. Overvej også om dit (evt. opmaganiserede) indbo i Danmark er forsikret af din sædvanlige forsikring.

Blandet

Informer nogen om, hvornår du kommer. Det kunne være rart, hvis du f.eks. kunne få nogle værelsesnøgler. Hvis du er heldig, har værtsinstitutionen en slags tutorordning, og du bliver hentet ved lufthavnen, kørt til din bolig og til institutionen og vist lidt rundt. Regn dog ikke med det.

Husk at meddele flytning til posten, så de eftersender din privatpost. Få dit institut til at eftersende din faglige post til udlandet. Hvis du er flittig bruger af elektronisk post, kan du også få denne omdirigeret automatisk til en eventuel ny e-post-adresse ved værtsinstitutionen. Husk at afbestille din avis og lignende (på postkontoret får du en fin huskeliste med den slags ting).

Flytning

Hvis du ikke tager særligt langt væk (det vil sige Europa), kan du selv ordne din flytning ved at leje en bil og dække det af dine rejsepenge (men snak med dit institut om det). Ellers skal du snakke med et speditionsfirma som tager sig af flyttegods. Det koster adskillige tusinde kroner.

Omvendt er der nogle ting, du ikke kan undvære: dine bøger, notater etc. Dem sender du med posten (koster et par hundrede pr. 20 kg-pakke), og det vil instituttet givetvis godt betale for dig. Husk at sende dem et par uger i forvejen.

Hvis du flyver, i Europa kan du typisk have 20 kg bagage med. På transatlantiske fly er grænsen ca. 60kg bagage fordelt på to kufferter à 30kg, men undersøg det altid i forvejen hos flyselskabet. Du kommer givetvis til at få problemer på hjemvejen, fordi du nok køber et og andet i udlandet. Det er typisk billigere at betale for en tredje kuffert end at have overvægt i de to tilladte kufferter.

Ophold

Hovedkilden til alt dette er dog dit ph.d.-stipendium; Er du studerende har du et fradrag på 12.800 kr. (januar '02)  (men kun på dine stipendieklip, er du på del A, er der dog mulighed for at få forudbetalt et ekstraklip hver måned, så man kan udnytte det fulde fradrag). Hvis du er lønmodtager gælder de sædvanlige regler for ansattes tjenesterejser i udlandet, og måske har du fundet nogle yderligere fondsmidler.

Administration

Kærester og familier

Hvis kæresten er under uddannelse, er det oplagt at finde en studieplads til ham/hende i udlandet samtidigt med dig. Det er værd at bemærke, at udenlandske universiteter a priori ofte vil være modvillige til at tilbyde en studieplads, når man spørger dem hjemmefra. Ofte viser det sig dog at være et mindre problem, når først I er der og du har de nødvendige kontakter.

Det store problem er givetvis penge -  hvad enten din kæreste skal betale (den ofte betragtelige) studieafgift ved værtsinstitutionen eller du blot spenderer et par flyrejser til besøg af din hjemmeblevne kæreste. Dertil kommer forhøjede leve- og flytteomkostninger, kærestens forsikring, tabt arbejdsfortjeneste etc. Børnefamilier skal givetvis afsætte penge til indkøb af hårde hvidevarer og måske en bil.

Kedeligt nok indeholder fakultetets tilskud til udlandsophold ingen forhøjet sats for forsørgere.

Er kæresten i en A-kasse er det dog under visse betingelser muligt at få dagpenge med til udlandet, ligeså med børneorlov.

Undervisningsforpligtelsen og dets bortfald

Studierejser af mere end 6 på hinanden følgende semestermåneders (Semestermånederne er februar, marts, april, maj, september, oktober, november og december) varighed giver normalt op til 140 timers undervisningsfri i et semester uden samtidig reduktion i lønnen. Denne type undervisningsfrihed forudsætter skriftlig ansøgning via instituttet til fakultetet, og den kan kun bevilges èn gang i et ph.d.-forløb.

Sidespor II: Orlov

Del A

På del A er man jo stadigvæk studerende, og kan derfor frit tage orlov uden stipendium efter samme regler der gælder alm. studerende. Det vil sige, at man kan få 6 måneders orlov uden grund og 6 måneder mere, hvis man han en grund.

For derimod at kunne få forældreorlov, uddannelsesorlov og sabbatorlov skal man bl.a. være dagpengeberettiget og opfylde et beskæftigelseskrav. Da det kun er ens instruktorarbejde, der tæller som arbejde, og dette ikke er nok til at gøre en dagepengeberettiget, vil man på del A som hovedregel ikke have ret til disse former for orlov.

Del B

Du har mulighed for at søge om orlov uden løn. Der kan her søges om orlov til at passe alvorligt syge børn eller slægtninge og til barns 1. sygedag. Er man dagpengeberettiget, har man mulighed for at søge uddannelseorlov og sabbatorlov. Nærmere besked om reglerne for hvad disse to former for orlov må bruges til og hvordan de opnås, kan man få ved at henvende sig til sin A-kasse. Man kan desuden holde forældreorlov, se reglerne for dette nedenfor.

Bemærk: ph.d.-studienævnet har fastslået, at hvis man arbejder på sit projekt i løbet af orlovsperioden, er man ikke dækket af universitetets ulykkes- og ansvarsforsikring.

Barsels/adoptionsorlov

Oplysningerne her er hentet fra undervisningsministeriets papirer "Phd i Danmark - ret og pligt" og fra Dansk Magisterforenings hæfte "Job, barsel og adoption". Der gælder stort set ens regler for barsel og adoption, de steder hvor der er specielle regler for adoption er disse søgt angivet.

Såfremt der indgår arbejde i ens ph.d.- projekt, der på den ene eller anden måde indeholder elementer der kan være skadeligt for barnet under graviditeten (f.eks. forskellige former for arbejde i laboratorium) vil det som ofte være muligt at få lov til at dreje ens projekt eller helt skifte projekt. Er man i tvivl om risici ved ens arbejde, kan man via egen læge få en henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik, der vil lave en vurdering af ens faktiske arbejdsforhold. På Institut for Molekylær og Strukturel Biologi har man lavet et hæfte, der dækker de mest almindelige arbejdssituationer på instituttet. Dette hæfte kan fås på institutkontoret.

Da de enkelte frister for hvornår orlov skal meddeles vist bliver løbende ændret så bør man i god tid (dvs. senest 3 måneder før termin) undersøge hvordan fristerne er for dig, De frister vi skriver her er som de ser ud pr. maj 2000.

Del A

Hvis du bliver mor:

Moderen har ret til supplerende SU-stipendieklip i indtil 12 måneder og forlængelse af ph.d.-stipendiet fra fakultetet i 8 måneder. Fraværet skal finde sted inden for en periode på 2 måneder før til 12 måneder efter fødslen.

Hvis du bliver far:

Faderen har ret til supplerende SU-stipendieklip i indtil 6 måneder, inden for en periode på de første 12 måneder efter fødslen, såfremt han bor sammen med barnet.

For begge gælder det at:

Man er ikke forpligtet til at tage orlov fra uddannelsen i den periode, hvor man får udbetalt de supplerende klip.

Hvis du har aftalt at udføre arbejde i den periode der dækker din barselsorlov (d.v.s at du i din ph.d.-ansøgning har skrevet at du ønsker (instruktor)arbejde), har du ret til at få løn under barselsorloven efter de samme regler som gælder for ph.d.-stipendiater på del B. Ansøgning om forlængelse af studietiden og undervisningsperioden rettes til fakultetssekretariatets personale- og udviklingskontor senest 1 uge efter orlovens påbegyndelse. Det faktiske fødselstidspunkt meddeles til fakultetssekretariatet senest 3 uger efter fødslen.

Del B

Generelle regler

Overenskomstbestemte regler

Barselsorlov/forældreorlov med løn:
Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov med fuld løn efter fødslen (uge 1-14).
Faderen har ret til to ugers barsel med fuld løn i forlængelse af barnets fødsel.
Derudover har man som akademiker ret til yderligere ti ugers forældreorlov med fuld løn, disse kan dog deles mellem forældrene efter eget ønske, såfremt begge er omfattet af samme regler.
Er faderen offentligt ansat, har han desuden ret til yderligere to ugers barsel (uge 25 og 26) med fuld løn i forlængelse af de ti ugers forældreorlov.

Forældreorlov med dagpenge:
Som akademiker har man ret til 22 ugers forældreorlov med fulde dagpenge (32 uger - 10 ugers forældreorlov med løn). Disse kan frit deles mellem forældrene. Forældrene kan vælge f.eks. at afholde en del af orloven samtidig, eller man kan vælge at dele orloven op i mindre dele, som ikke behøver at blive afholdt i sammenhæng, dog skal der altid være mindst en forældre på orlov.
Eksempel: Først holder moderen 6 ugers forældreorlov med fuld dagpengeydelse, hvorefter faderen holder 11 uger orlov også med fuld dagpengeydelse, hvorefter moderen til slut holder 5 ugers orlov også med fuld dagpengeydelse.

Delvis genoptagelse af arbejdet:
Man kan forlænge forældreorlovsperioden ved - efter aftale med arbejdsgiveren - delvist at genoptage arbejdet i en periode. Man forlænger forældreorloven svarende til den tid, man har genoptaget arbejdet.
Eksempel: Moderen genoptager arbejdet på halv tid 24 uger efter barnets fødsel. Så kan de 22 ugers forældreorlov forlænges til 44 uger - med halv løn og halve dagpenge.

Udskydelse af en del eller hele forældreorloven:
Man har ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven til et senere tidspunkt. Orloven skal dog holdes før barnet fylder 9 år. De udskudte orlovsuger skal holdes i én sammenhængende periode. Man beholder retten til den udskudte forældreorlov over for en evt. ny dansk arbejdsgiver, hvis man ikke har afholdt den udskudte orlov, inden man afslutter sit ph.d.-studium.
Man kan - efter aftale med arbejdsgiveren - udskyde op til 32 uger af forældreorloven. De udskudte uger med fulde dagpenge behøver ikke at blive afholdt i sammenhæng, men kan afholdes i mindre "bidder" indtil barnet fylder 9 år. Når ph.d.-studiet afsluttes og man skifter job, skal man indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver.

Adoption
Adoptivforældre har ret til orlov med dagpenge i 46 uger efter modtagelsen af barnet, såfremt adoptionsmyndighederne skønner at adoptivforældrene skal være i hjemmet i en periode.
Der kan kun ydes dagpenge til en adoptivforælder ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, bortset fra i to sammenhængende uger, svarende til fædreorloven.
Fra den 14. uge efter barnets modtagelse har adoptivforældrene tilsammen ret til forældreorlov i 32 uger med fulde dagpenge. Der gælder helt eller delvist de samme regler for forlængelse af orlovsperioden og for at udskyde orlovsperioden helt eller delvis, som for forældre, der selv har født deres barn.

Varsler
Moderen skal underrette sin arbejdsgiver om hvornår hun forventer at gå på graviditetsorlov senest tre måneder før den fastsatte termin. Tilsvarende skal fader varsel sin arbejdsgiver fire ugers før forventet fødsel, om hvornår han forventer at skulle afholde fædreorlov.
Senest otte uger efter barnets fødsel skal moderen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet, samt hvordan hendes orlov er placeret, såfremt orloven falder i flere perioder. Tilsvarende skal faderen underrette sin arbejdsgiver senest otte uger efter fødslen, om hvornår han vil holde orlov.
Hvis man efter aftale med sin arbejdsgiver udskyder en del af eller hele forældreorloven, skal man underrette sin arbejdsgiver herom senest 16 uger før afholdelsen af denne orlov.

Forlængelse af ph.d. studiet
Ens ph.d. studium forlænges svarende til den periode man har haft orlov.

Hvis ansættelsesperioden udløber mens man har orlov
Hvis man efter normeringen skulle have afsluttet sit ph.d. studium inden for den periode, hvor man holder barselsorlov/forældreorlov med løn, kan man ikke få løn længere end den periode svarende til den resterende tid af ens ansættelse.
Eksempel: Barnet fødes, når moderen efter normeringen har to måneder (ni uger) tilbage af sit ph.d. studium. Eftersom hendes ansættelse, derfor skulle have været ophørt efter de ni uger, har hun kun ret til ni ugers barselsorlov med løn. Den resterende del af orlovsperioden har hun i stedet ret til fuld dagpengeydelse. Man har fortsat samme rettigheder, hvad angår længden af orlovsperioden. Se også Dansk Magisterforenings hjemmeside

Sidespor III: Skift af vejleder eller Institution

Vejlederskift:

• Fremsend en motiveret ansøgning gennem det faglige ph.d.-udvalg på dit institut til ph.d.-studienævnet.
• Der skal vedlægges en udtalelse fra den tidligere vejleder.
• Der skal yderligere vedlægges en udtalelse fra den nye vejleder. Samtidig vil det nok kræves, at studieprogramaftalen justeres/opdateres. I en sådan situation vil det være vigtig at have drøftet situationen med den nye og den gamle vejleder samt have opbakning fra dem begge.

Institutionsskift:

Hvis du overvejer ovenstående så inddrag din vejleder og dit faglige ph.d.-udvalg, da retningslinierne vil afhænge af, hvilke institutioner der er tale om.

Sidespor IV: Manglende del B finansiering

Hvis man ikke får forlænget efter del A i første ansøgningsrunde kan man vælge at fortsætte uden indtægt fra fakultetet, og søge igen i næste runde. Her skal man være opmærksom på de kriterier der gælder for optagelse og overveje, om ens chancer vil forbedres til næste optag.

Der eksisterer centre på de forskellige institutter, der helt eller delvist kan finansiere et stipendium. Men institutioner som SNF støtter ikke længere ph.d.-stipendiater. For at søge centrene er det vigtigt at inddrage sin vejleder, da vedkommende ofte vil have fornemmelse af, hvilke muligheder der er for ekstern finansiering. Der eksisterer også private fonde, men tendensen er, at de især giver til apparatindkøb og ikke til lønudgifter. Der eksisterer også følgeforskningsmidler som stadig uddeler ph.d.-stipendier. Igen - involver din vejleder for mulige kilder og for opbakning i form af udtalelser.

EU og Forskeruddannelseskontoret under Forskningsstyrelsen tilbyder også stipendier, men det er primært til ph.d.-projekter, der gennemføres i udlandet.

Erhvervsforskeruddannelsen er også en mulighed. Der indgår man i et samarbejde med en virksomhed, som så stiller midler til rådighed. Det kræver en del forarbejde at få alle detaljer i aftalen på plads, men hvis en vejleder ser det som en mulighed, vil vedkommende ofte vide hvordan yderligere information opnåes.

De 2 sidstnævnte er mere relevante for 5+3 end for 4+4.

En desperat og ikke anbefalet mulighed er at melde sig arbejdsløs og derefter søge uddannelsesorlov. Den kan man så bruge på sin del B. Man kan så håbe fakultetet ser gennem fingre med studieafgiften - hvad de ikke er tilbøjelige til. Ordningen betyder en væsentlig lønnedgang og er også på grænsen til det legale. Hvis du er kommet så langt som til at overveje dette som mulighed skulle du måske endnu engang overveje om du virkelig vil færdiggøre dit ph.d.-studium.

Et manglende stipendium bør altid få en til at overveje, om omkostningerne ved alligevel at vælge ph.d.-studiet er værd at betale. En kandidatgrad kan ofte være nok til at være tilfreds, hvis omkostningerne ved et videre studie bliver for høje. F.eks. skal man hvis man har familie både tænke på den økonomiske byrde og omkostningerne ved et hårdt og usikkert arbejdsliv.

Så er skaden sket, så op med humøret og begynd at overveje alternative muligheder. De behøver ikke nødvendigvis at være forfærdelige alle sammen og med et nyt syn på fremtiden kan noget, der før var lidet tillokkende, pludselig fremstå i et bedre lys.

Sidespor V: Skal jeg stoppe?

Overvejelser

Det er vigtigt, at man tager sine egne bekymringer alvorligt og ikke bare fejer dem ind under gulvtæppet. Som ph.d.-stipendiat har du foretaget et karrierevalg, hvorved du måske nok har åbnet nogle døre foran dig, men du har også lukket andre døre bag dig. Det er helt i orden at fortryde en beslutning. Kunsten består blot i at gøre det, inden det bliver for sent.

Ph.d.-uddannelsen fremstilles ofte som elitær, og man kan derfor let forledes til at tro, at alle andre ph.d.-stipendiater er stræbsomme og fokuserede på deres projekter og uden den mindste slinger i valsen. Men du skal ikke tro, at du er alene med dine problemer! Langt de fleste ph.d.-stipendiater vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ph.d.-uddannelse komme ud i alvorlige overvejelser om, hvorvidt det de går og laver, virkelig er det, de har lyst til. Det er overvejelser, man i princippet bør gøre sig, inden man søger ind, men man må se i øjnene, at de færreste kommer dertil. (Der er jo en vis prestige i at blive optaget på uddannelsen, så de fleste med blot en lille mulighed for at blive optaget vil derfor også gøre forsøget uden at overveje, hvad det rent faktisk indebærer.)

Der er selvfølgelig et hav af spørgsmål, som man bør stille sig selv, inden man tager den endelige beslutning om at melde sig ud:

• Hvorfor søgte jeg i det hele taget om optagelse, og hvilke forventninger er det, der ikke er blevet indfriede?
• Er mine problemer af en sådan karakter, at jeg ikke vil kunne løse dem ved orlov eller vejleder- eller institutionsskift?
• Vil et skift til et andet projekt kunne løse mit problem?
• Vil jeg ved en udmeldelse overhovedet opnå det, jeg er ude efter?
• Hvad skal jeg lave i stedet for?
• Hvad med økonomien?

Ifølge fakultetets bestemmelser om ph.d.-uddannelsen (se "Retningslinier for ph.d.-uddannelsen" nr. 1 par 7.2) skal du tage din vejleder med på råd i forbindelse med en udmeldelse, og med mindre din vejleder selv er en del af årsagen til dine overvejelser (se i så fald afsnittet om vejlederskift) bør du da heller ikke tage nogen endelig beslutning uden at have diskuteret det igennem med vedkommende. Under alle omstændigheder bør du læse afsnittene om vejlederskift og orlovsordninger igennem, inden du beslutter dig. Alle alternativer bør tages med i betragtning.

En god måde at "klare tankerne" på kan være at lave to lister, én med grunde for og én med grunde imod en udmeldelse. Det giver en visuel fremstilling af problemerne, og det vil tvinge dig til at tænke ekstra grundigt over tingene og afprøve dine argumenter.

Udmeldelsen

Hvad angår dit eventuelle ph.d.-stipendium/løn skal du regne med, at udbetalingerne standser ved førstkommende udbetaling.

App. A: Hvor kan jeg ellers få hjælp?

• Din vejleder
• Administrationen på dit institut
• Din lokale ph.d.-udvalgsformand
• Studieleder for ph.d.-uddannelsen: Jes Madsen (email: jesm@phys.au.dk, tlf. 8942 3670)
• Kontorfuldmægtig Lene Rønnow, Fakultetssekretariatet (E-mail: nfaklr@adm.au.dk, tlf. 8942 3594). Lene Rønnow er sekretær for forskeruddannelsesudvalget og kan svare på almene studieadministrative spørgsmål.
• Sekretariatschef Peter Swanstrøm, Fakultetssekretariatet (Email:nfakps@adm.au.dk nfakps@adm.au.dk, tlf. 8942 3587)

App. B: Adresser på andre ph.d.-foreninger

Humaniora ved AU

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Københavns Universitet (KU)

Landbohøjskolen (KVL)

Phd-netværket

Eurodoc

App. C: Ekstern adresseliste

AKK Akademikernes Arbejdsløshedskasse
Nørre Voldgade 29
Telefon: 3395 0395

Dansk Magisterforening
Lyngbyvej 32 F
2100 København Ø
Telefon: 3915 3045
Fax: 3915 3055

Den Sociale Sikringsstyrelse
Landemærket 11
1119 København K
Telefon: 3395 5000
E-post: dss@dss.dk

DJøF Dansk Jurist- & Økonomforbund
Gothersgade 133
1015 København K
Telefon: 3395 9700

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon: 3392 9700
Fax: 3332 3501
E-post: vtu@vtu.dk

Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Mimersgade 47
2200 København N
Telefon: 35 86 68 68
Fax: 35 86 68 25

Magistrenes Pensionskasse
Lyngbyvej 20
2100 København Ø
Telefon: 3915 0102
Fax: 3915 0199
E-post:  mp@mp-pension.dk

NorFA Nordisk Forskerutdanningsakademi
Postboks 2714
St. Hanshaugen, N-0131 Oslo
Telefon: +47 22 03 75 20
Fax: +47 22 03 75 31

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
Telefon: 3392 5000
Fax: 3392 5547
E-post: uvm@uvm.dk

Forskeruddannelseskontoret, Forskningsstyrelsen (tidligere Forskerakademiet)
Observatorievejen 3
8000 Århus C
Telefon: 8734 4454
Fax: 8734 4453
E-post: danphd@forsk.dk

Forskningsstyrelsen (bl.a. Forskningsrådene)
Randersgade 60
2100 København Ø
Telefon: 3544 6200
Fax: 3544 6201
E-post: forsk@forsk.dk