[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Bemærk: Overlevelseshæftet er uddateret og skal bruges med forsigtighed

Overlevelseshæftet

Dette er Ph.d.-foreningens overlevelseshæfte til ph.d.-stipendiater. Det er et forsøg på at orientere jer ph.d.-stipendiater om ph.d.-studiets mange administrative, studiemæssige, økonomiske og på ande måder relevante forhold. Dette er ikke et officielt dokument, så der er ingen garanti for fejl og mangler.

Alligevel finder man måske et og andet af interesse. Men lad være med at træffe beslutninger på grundlag af nedenstående - spørg først, om reglen stadig gælder.

Har du forslag, kommentarer, ris eller ros angående hæftet, så tøv ikke med at henvende dig.

Flere steder henvises til "Retningslinjer og bestemmelser for ph.d.-uddannelsen og for erhvervelse af ph.d.-graden" sammenfattet af fakultetet i følgende tre dele:

1. del - Retningslinier og bestemmelser

2. del - Økonomiske forhold

3. del - Ph.d. studieordningen

En online version kan findes her under "Regler".


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?]  [Adresser

Forord

Som formand for Ph.d.-foreningen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, skal jeg hermed byde velkommen til dette informationshæfte for ph.d.-stipendiater.

Nærværende skrivelse er forfattet af foreningens bestyrelsesmedlemmer og er et forsøg på at skabe et overblik over de mange og måske forvirrende forhold en ph.d.-stipendiat skal tage hensyn til for at komme helskindet gennem sit ph.d.-studium.

Men først om hvem og hvad Ph.d.-foreningen er.

Ph.d.-foreningen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet blev stiftet den 1. december 1994 af ph.d.-stipendiater ved fakultetet. Foreningens formål er at varetage ph.d.-stipendiaters faglige og økonomiske interesser.

Blandt foreningens arbejdsopgaver er først og fremmest at give ph.d.-stipendiaterne informationer om forskeruddannelsens stadigt skiftende rammer, både a) eksterne: Politiske beslutninger, skatteregler, fondsmidler m.m. og b) interne: Fakultetets administration af forskeruddannelsen. Informationen formidles dels ved nyhedsbreve via e-mail, dels gennem dette informationshæfte.

Ph.d.-foreningen er gennem de seneste år (siden 2002) også begyndt at stå for en række arrangementer rettet mod ph.d.-stipendiater på naturvidenskab. Foreløbig er der blevet afholdt en række foredrag og seminarer samt en sommerfest.

Desuden står Ph.d.-foreningen for at opstille repræsentanter for ph.d.-stipendiaterne til ph.d.-studienævnet.

Ph.d.-foreningen indgår i et landsdækkende netværk af ph.d.-foreninger ved de højere læreanstalter. Netværket koordinerer blandt andet de danske forskerstuderendes indsats for at få indflydelse på beslutningsprocesser vedrørende forskeruddannelsen.

Medlemsvilkår: Enhver der er indskrevet som ph.d.-stipendiat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, kan optages som medlem. Kontingentet (p.t.100 kr.) er et engangsbeløb og dækker hele den periode, hvor man er indskrevet som ph.d.-stipendiat. Beløbet kan indbetales til én af kontaktpersonerne eller på kontonr. 7230-1135512 (Husk at anføre navn, fag, kontor, telefon, e-mail-adresse samt hvornår du forventer at blive færdig).

På bestyrelsens vegne:
Jacob Juhl Christensen (formand 1996)
Søren Have Hansen (formand 1998)
Brian Jessen (formand 1999)
Torben Lund Skovhus (formand 2002)
Lea Thøgersen (formand 2003)

Overlevelseshæftet gennemgik en grundig opdatering ultimo 2003

[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Indledning

Opdateret: Oktober 2003
I dette afsnit gives en kort gennemgang af et typisk ph.d.-studium. Der henvises i øvrigt til Det Naturvidenskabelige Fakultets "Regler for ph.d.-uddannelsen".

Forskeruddannelsen er opbygget af to 2-årige forløb: del A og del B adskilt af en eksamen, kvalifikationseksamen. Hele forløbet afsluttes med ph.d.-forsvaret. Her forsvares ph.d.-afhandlingen, som beskriver resultaterne af det videnskabelige arbejde. Uddannelsen påbegyndes enten efter fire års studium eller efter afsluttet speciale. Er du kandidat i forvejen, meritoverføres dit kandidatår og del A varer kun 1 år. Der kan i dette tilfælde gives dispensation til at kvalifikationseksamen først finder sted efter 1½ års studier.
Hvis du endnu ikke har afsluttet dit speciale ved påbegyndelsen af forskeruddannelsen, betragtes du stadig som studerende under del A. Det betyder, at du har årskort og stemmer som studerende ved valgene. Desuden bliver du ved med at modtage SU ved siden af del A stipendiet til dine klip er brugt op.

Efter 2 år skal du til kvalifikationseksamen. Til denne eksamen skal du producere en progress-rapport, som beskriver de ting, du har arbejdet med, og som præsenterer eventuelle egne publikationer. Ofte gives en opgave med en uges forberedelse. Til selve eksamen holdes typisk en times foredrag over den stillede opgave, og bagefter er der eksamination/diskussion med udgangspunkt i progress-rapporten. På visse institutter afholdes desuden eksamination over fulgte kurser (se afsnittet Kvalifikationseksamen).
Efter bestået kvalifikationseksamen er du kandidat, dvs. optaget på del B. Du betragtes nu ikke længere som studerende, men derimod som ansat på universitetet. Del B afsluttes med ph.d.-forsvaret, hvor du bliver tildelt ph.d.-graden.
De følgende afsnit indeholder en uddybning af det typiske ph.d.-forløb. Der tages ikke forbehold for afvigelser, som skift af vejleder, udlandsophold og lignende. Nogle afvigelser er omtalt i de øvrige afsnit. Hvis du står med et problem, du ikke kan få besvaret i dette hæfte, er du velkommen til at kontakte Ph.d.-foreningen.

Optagelse

Optagelse på ph.d.-studierne ved NF sker gennem fakultetet. Der findes et optagelsesskema fælles for alle fag. Dette fås på fakultetets sekretariat (bygning 520) og på de enkelte institutters sekretariater. Her fås også skemaer til stipendie-ansøgning. Se desuden fakultetets ansøgervejledning (udgaven fra marts 2003).

Når du søger om optagelse på ph.d.-studiet, er der nogle ting, du må gøre dig selv klart. Det er absolut ikke omkostningsfrit at være ph.d.-stipendiat. Se dig omkring og spørg de ph.d.-stipendiater på dit institut om, hvordan det er at være optaget på ph.d.-uddannelsen. Sørg for at spørge folk både på del A og på del B.

Optagelsesproceduren

Det udfyldte optagelsesskema skal indsendes til Det Naturvidenskabelige Fakultet. Fakultetet sender det videre til ph.d.-udvalget på dit institut, som prioriterer de indkomne ansøgninger "ud fra en helhedsvurdering". De mest afgørende elementer er i tilfældig orden: beskrivelse af studieplan og egen motivation for studiet, udtalelser fra undervisere, karakterer og evt. ekstern finansiering. Denne prioritering sender instituttets ph.d.-udvalg tilbage til fakultetet sammen med deres forslag til, hvem der skal være vejledere. Fakultetets forskeruddannelsesudvalg beslutter på baggrund af institutternes oplysninger, hvem der optages.
Det burde fremgå, at det er en stor fordel inden ansøgningen om optagelse at beslutte, hvem man ønsker som vejleder. Det er også fornuftigt at starte kontakten med sin vejleder i god tid inden ansøgning om optagelse, da det giver vejlederen bedre mulighed og større motivation for at skrive en udtalelse. Lige så selvfølgeligt er det, at det er en fordel at få mindst to udtalelser, da undervisernes stil ved udarbejdelse af udtalelser er forskellig. Det kan i øvrigt aldrig skade at hilse på formanden for ph.d.-udvalget. Han kan sædvanligvis også give et indtryk af, hvor store chancer du har for at blive optaget, samt kan give gode råd om valg af vejleder og udfyldelse af optagelsesskemaer.
Når din ansøgning bliver besvaret, skal du ikke regne med at svaret bliver detaljeret uddybet. Du bliver bedømt ved en helhedsvurdering - og det er hvad du får at vide.

Valg af vejleder

Valg af vejleder er en kompliceret affære uanset, om du er ph.d.-stipendiat eller om du vil skrive speciale. De generelle problemstillinger vil vi ikke komme ind på her. Blot skal du være opmærksom på, at ikke alle undervisere må/kan vejlede ph.d.-stipendiater. I fakultets forskeruddannelsesprogram findes en liste over fagområder indenfor hvilke, du kan få vejledning. For at få at vide, hvem der kan give ph.d.-vejledning, må du snakke med formanden for dit ph.d.-udvalg. Hvis du vil studere et emne, hvortil der ikke er tilstrækkeligt kvalificerede vejledere på dit institut, har du mulighed for at få ekstern vejledning. Det kan enten være af forskere ansat i private virksomheder eller af forskere fra landets (og udlandets) øvrige universiteter og læreanstalter. Nogle af mulighederne for ophold i udlandet er beskrevet i afsnittet om længerevarende udlandsophold.

Forsknings- og uddannelsesplan

Efter du er blevet optaget, skal du sammen med din vejleder udfylde en forsknings- og uddannelsesplan (ph.d.-plan),. Dette er et særligt skema som fås ved henvendelse til administrationen på dit institut. Hovedformålet med et studieprogram er at sikre, at du har et konkret, realistisk mål at gå efter i dit projekt. Derfor er projektbeskrivelsen den vigtigste del af ph.d.-planen. Det er forskelligt fra institut til institut, hvor meget vægt der bliver lagt på hvilke kurser, du planlægger at følge. M.h.t. formidlings- og undervisningsarbejdet plejer dette punkt at stå tomt i studieprogramaftalen, da praksis alligevel er, at del A-studerende arbejder som instruktorer.

Finansiering

Man søger i forbindelse med optagelse også om finansiering af stipendium og studieafgift. Søger man før bestået kandidateksamen søger man om et SU-stipendium til de første to år (del A). Stipendiet udgør 2 SU-klip pr. måned (8.462 kr/md i 2002). Søger man som kandidat, søger man om et ph.d.-stipendium som tildeles for tre år. Lønnen afhænger af din anciennitet. Startlønnen er cirka 250.000 kr om året. Der er mulighed for hel eller delvis ekstern finansiering. Mulighederne for ekstern finansiering varierer afhængigt af forskningsområde og det er noget du bør diskutere med din kommende vejleder.

Godskrivning, meritoverførsel

Hvis du har lavet speciale før du bliver optaget på del A eller har ekstra point, kan du naturligvis få overført noget af dit arbejde (kurser etc.) til forskeruddannelsen.

Del A

Hvad kan du kræve?

De fleste ph.d.-stipendiater oplever til tider, at skellet mellem arbejde og fritid forsvinder, og at al tiden går med at studere. Eftersom der ikke er nogen formelle krav eller regler for, hvor meget en studerende må eller skal studere, kan det være svært at sige fra, når man føler, at kursusbelastningen bliver for stor, eller at ens vejleder stiller urimelige krav. Det er dog nødvendigt. Så hvis du føler dig stresset, så gør op med dig selv, hvor meget du arbejder, og sig fra hvis det virkelig er for meget. Ph.d.-foreningens spørgeskemaundersøgelse fra 2001 viser, at ph.d.-stipendiater på Det Naturvidenskabelige Fakultet i gennemsnit arbejder 47 timer / uge.

Rettigheder

Som del A-studerende er dine formelle rettigheder temmelig begrænsede. Ifølge fakultets "Regler for ph.d.-uddannelsen" har du krav på tilbud om instruktorarbejde. Det betyder blandt andet, at fakultetet skal udbetale instruktorløn, også selvom de ikke har instruktorarbejde at tilbyde dig. Du har også krav på et rimeligt udvalg af ph.d.-kurser. Desuden kan du også stille nogle krav til din vejleder. Af "Regler for ph.d.-uddannelsen" fremgår det blandt andet, at du skal have jævnlig kontakt med din vejleder. Du kan også kræve at den vejledning du modtager er kompetent, så du kan gøre fremskridt med dit projekt. Siden man lægger vægt på, at en del af ph.d.-studiet foregår i udlandet, bør du også på et eller andet tidspunkt have mulighed for at rejse ud. Det kan selvfølgelig også foregå på del B.

Ansøgning om del B ansættelse

Du skal søge om ph.d.-ansættelse (penge til del B) inden du går til kvalifikationseksamen. Din ansøgning bliver primært bedømt på baggrund af resultatet af din kvalifikationseksamen (se nedenfor) samt eventuelle publikationer. Der foretages først i institutternes ph.d.-udvalg en prioritering af ansøgerne til ph.d.-stipendier, igen ud fra "en faglig helhedsvurdering". Herefter prioriterer fakultetets Forskeruddannelsesudvalg hele fakultetets ansøgere. Det er suverænt Fakultetets Forskeruddannelsesudvalg, der beslutter, hvem der får tildelt et ph.d.-stipendium. Vær opmærksom på, at Fakultetets Forskeruddannelsesudvalg ofte prioriterer efter, om ansøgerne har produceret eller er ved at producere artikler.

Kvalifikationseksamen

Tilmelding

De nærmere detaljer for tilmelding til kvalifikationseksamen fremgår af "Regler for ph.d.-uddannelsen". Det indebærer blandt andet, at du og din vejleder selv skaffer og udfylder ansøgningen om at komme til kvalifikationseksamen og herunder selv finder en ekstern censor.

Kendte eksamensformer

Formen af kvalifikationseksamen varierer meget mellem de forskellige fag. Den fælles ramme for kvalifikationseksamen er: Den mundtlige del har et omfang på indtil 2 timer, hvoraf første halvdel afsættes til foredraget og anden halvdel til eksamination/diskussion. Der medvirker ekstern censor.

Lad os gennemgå den typiske eksamen på de forskellige fag:

Fælles for ovenstående eksaminer er, at eksaminator er din vejleder. Hvis eksamen er gået godt, får du straks at vide, at du har bestået, og eksaminator og censor producerer i fællesskab en udtalelse.

Del B

Status

Som del B-studerende er du det, man andre steder (ministerierne) kalder lønnet ph.d.-stipendiat. Du er kandidat og er blevet optaget på en overbygning til denne uddannelse. Du skal melde dig ind i en arbejdsløshedskasse (Magistrenes Arbejdsløshedskasse eller DJØF's arbejdsløshedskasse) inden to uger efter bestået kandidateksamen for at blive optaget som dimmitend. Ligeledes kan du blive ordinært medlem i din fagforening. Læs mere om dette i afsnittet om A-kasse og fagforening.
I forbindelse med indførelsen af lønmodtagerstatus på del B har der hersket tvivl om, hvorvidt del B-studerende har ret/lov til at bo på kollegieværelse. Undervisningsministeriet har i deres vejledning påpeget to ting:

Intermezzo

Dette er tidspunktet, hvor du er overført til del B (d.v.s. du har bestået kvalifikationseksamen), og du har søgt om ph.d.-ansættelse. Du skal være opmærksom på at du går fra at være forudlønnet til at være bagudlønnet og at juli måneds stipendium udbetales i starten af juni. Hvis du instruerer under dette (eventuelt længerevarende) intermezzo vil du blive lønnet efter en anden takst. Du er formelt ikke ansat i juli måned. Den sædvanlige udgang på dette intermezzo er, at du ansættes af fakultetet.

Den faglige del

På del B skal du fortsætte arbejdet med dit projekt og forhåbentligt munder det ud i nogle resultater, der er publicerbare. På de fleste fag følger del B-studerende få kurser, da udbuddet af ph.d.-kurser er lille. Sædvanligvis har du også fulgt kurser nok på del A til at opfylde kursuskravet. Du bør ligesom på del A stille krav til kvaliteten af din vejledning.

Ph.d.-forsvar

Som afslutning på del B afleveres ph.d.-afhandlingen til det relevante instituts ph.d.-udvalg og ph.d.-uddannelsen er formelt afsluttet. Hvis uddannelsen er gennemført tilfredsstillende, nedsætter fakultetsrådet et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget skal inden for en frist på højst to måneder fra afleveringen afgive en "foreløbig, begrundet enig indstilling" til fakultetet, om afhandlingen i den foreliggende form er egnet som baggrund for tildeling af ph.d.-graden.

[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Ansættelsesforhold

Opdateret: Oktober 2003
ph.d.-stipendiaters ansættelsesforhold er specielle grundet den kombinerede status af både at være studerende og ansat. Dette har i nogle tilfælde givet anledning til forskellige fortolkninger af hvilke regler, der er gældende for ph.d.-stipendiater. I disse tvivlstilfælde skal der en retslig stillingtagen til for at afgøre, hvilke regler der skal forvaltes efter. Der må derfor opfordres til, at man henvender sig videre i systemet, såfremt man er den mindste smule i tvivl om ens rettigheder. Ellers kan du kontakte ph.d.-studievejlederen (se Hvem, hvad, hvor?). Generelt gælder, at man på del A betragtes som studerende og på del B som lønansat.

Forsikring

Under omtalen af forsikringsforhold er det vigtigt at skelne mellem, om man opholder sig på sin institution, eller om man er ude at rejse som led i sit ph.d.-studium.

Institution

Alle ph.d.-stipendiater er dækket af Arbejdsskadeforsikringen, såfremt der er tale om, at man udfører et (ikke nødvendigvis lønnet) arbejde for institutionen. Det vil sige, at både del A og del B-studerende kan dækkes ind af Arbejdsskadeforsikringen i forbindelse med studiet. For del A-studerende kan det dog blive et fortolkningsspørgsmål i en konkret sag. Så kontroller eventuelt om du selv har en ulykkesforsikring, der dækker personskader i forbindelse med studiet. Del B-studerende er fuldt ud dækket af Arbejdsskadeforsikringen (se brevet fra Arbejdsskadestyrelsen i pdf-format). Endvidere har Universitetet en ansvars- og ulykkesforsikring, der dækker de ansatte i tilfælde af ulykker, som de ansatte påfører sig selv eller andre. Del B-studerende er dækket af universitetets forsikring.

Rejse

Naturvidenskabeligt Fakultet har en rejseforsikringsordning med Europæiske Rejseforsikring (det Blå Kort). Der gælder følgende: Inden afrejsen skal man henvende sig til instituttet for at få tegnet rejseforsikringen.

Forsikring i forbindelse med rejser omtales også i afsnittet om udenlandsophold.

Ferie

Som del A-studerende betragtes man som studerende og får udbetalt sit stipendie i alle årets 12 måneder, også selv om man holder ferie. Desuden optjener man feriepenge ved instruktorarbejde, og disse feriepenge kan man få udbetalt uden pligt til at holde ferie. Man optjener max 17 feriedage, da man er ansat som instruktor 8 af 12 måneder. Feriepengene er dog forholdsvis få, da timetallet per måned er ret lille. Dette forårsager visse problemer på del B.

Som del B-studerende får man ferie med løn, dvs ingen feriepenge. Denne ferie skal afholdes efter de gældende ferieregler. Ydermere vil man på del B have optjent feriedage fra instruktorarbejdet på del A. Disse feriedage er "normale" feriedage, hvor man får feriepenge istedet for løn. Ferielovens bestemmelser gælder for disse feriedage, man er derfor forpligtet til at holde ferie; dog kun i forhold til ens lønarbejde. Man kan ikke tvinges til at holde mere ferie, end man har optjent. Vær dog opmærksom på, at fakultetet har ret til at bestemme, hvornår din ferie skal afholdes. De skal dog give dig mindst 3 måneders varsel, hvis de gør brug af denne ret. Feriepengene udbetales istedet for løn, når disse feriedage afholdes.

Bemærk: Ph.d.-studienævnet har fastslået, at hvis man arbejder på sit projekt i løbet af ferien, er man alligevel dækket af universitetets ulykkes- og ansvarsforsikring.

Umiddelbart ved overgangen til del B har man optjent max 17 feriedage som instruktor på del A. Det kan anbefales at afholde disse inden starten på del B. Derved undgås et løntræk i ferieperioden - afholdes ferien på del B, vil man ikke få udbetalt løn i perioden, men kun de relativt få feriepenge. Dette gælder fortrinsvis studerende optaget ved sommerterminen. I det næste ferieår vil der være yderligere en portion almindelige feriedage, som man ikke slipper for at afholde. Vær dog opmærksom på, om fakultetet giver dig det rigtige antal feriedage!

Feriefridage for lønmodtagere

Som lønmodtager (del B'er) har du overenskomstmæssig ret til de såkaldte Særlige Feriefridage. For hvert hele ansættelsesår optjener du 3 feriefridage.

Disse feriefridage kommer altså oven i den normale ferie du ellers har ret til. Feriefridagene kan afholdes, så snart de er optjent. Bemærk at feriefridage optjenes månedsvis.

MEN i modsætning til din normale ferie, kan du IKKE tvinges til at afholde dine feriefridage! Hvis du derfor vælger ikke at afholde dine feriefridage har du ret til økonomisk kompensation, dvs. du kan få dine feriefridage udbetalt, når du skifter arbejdsgiver! I praksis betyder det, at du umiddelbart før din ansættelses ophør skal henvende dig på dit institut og bede om at få dine feriefridage udbetalt.

Se eventuelt mere i Finansministeriets vejledning om særlige feriefridage.

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at når du afslutter del B som lønmodtager, er det Universitetet, som skal betale de to første dagpengedage! Et skema til udfyldning forefindes på dit institutsekretariat. Det kan du jo udfylde ved samme lejlighed.

Rejseudgifter i.f.m. tjenesterejser (konferencer osv.)

Regler for diæter afhænger af, om man er studerende eller ansat - d.v.s. for ph.d.-stipendiater afhænger det af, om man er del A- eller del B-studerende.

Del A-studerende kan udelukkende, ligesom øvrige studerende, få refunderet udgifter efter regning, eksempelvis hotelregninger, transport og almindelige fortæringsudgifter (både fra restauranter og supermarkeder). Dette gælder også, hvis man har været i udlandet - og så skal bonner oversættes.

Ansatte - herunder del B-studerende - er jævnfør http://www.au.dk/da/regnskab/100105.htm berettiget til at få refunderet rejseudgifter på endagsrejser og rejsegodtgørelser på flerdagsrejser. Rejseudgifter er beløb, der refunderes efter regning og mod dokumentation, f.eks. billetter, hotelregning, taxakvitteringer og forplejning på endagsrejser. Rejsegodtgørelser er beløb, der refunderes på baggrund af faste takster, uanset størrelsen af de faktiske udgifter, f.eks km.-penge, time- og dagpenge, samt nattillæg. Der kan kun udbetales rejsegodtgørelser, når rejsen er forbundet med overnatning, har en varighed på mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra arbejdsstedet. Der kan kun udbetales rejsegodtgørelser for rejser med en varighed af indtil (max.) 3 måneder i Danmark og for rejser med en varighed af indtil (max.) 6 måneder i udlandet. Efter disse fristers udløb kan udgifter kun refunderes efter regning (= rejseudgift) eller fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Det bemærkes for god ordens skyld, at reglerne (principielt) kun gælder universitetets medarbejdere/ansatte, og at der vedrørende f.eks. studerende og ikke-ansatte gæster kan foretages andre ordninger. Takster og satser for km.-penge, time- og dagpenge for ind- og udland.

Samarbejdsudvalg

På det Naturvidenskabelige Fakultet findes et samarbejdsudvalg, hvor der sidder 7 repræsentanter for ledelsen (dekan og institutbestyrere) og 7 repræsentanter for de ansatte (2 VIP, 5 TAP). Man kan henvende sig til samarbejdsudvalget med generelle problemstillinger omkring ansættelsesforholdene for at få disse behandlet. Hvis man har et problem (også af mere personlig karakter) omkring sine ansættelsesforhold, vil det ofte være en god ide først at henvende sig til sin lokale tillidsrepræsentant (se AU's informationsnøgle). Den lokale tillidsrepræsentant kan så være behjælpelig med at få problemet taget op på rette sted.

Sygdom

I tilfælde af sygdom skal fakultetet orienteres hurtigst muligt. Denne orientering skal opfølges med en lægeerklæring. Grundet ph.d.-stipendiaters specielle finansieringsforhold (både stipendier og løn) er nedenstående omtale af forhold i forbindelse med sygdom opdelt i et stipendie- og et lønafsnit.

Stipendier

Ved længerevarende sygdom udbetales supplerende stipendierater til del A-studerende. Der kan højst udbetales supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder.

For hver fraværsmåned vil der blive udbetalt supplerende stipendierater svarende til det antal, der blev udbetalt umiddelbart inden sygdommen. Sygeorloven starter og slutter ved et månedsskifte, og de supplerende stipendierater gives kun for et helt antal måneder.

Løn

Del B-studerende har ret til fuld løn under sygdom og ved fravær i forbindelse med barns første sygedag.

For del A-studerendes instruktorløn gælder, at for hver fraværsmåned vil der blive udbetalt supplerende løn svarende til den månedsløn, der opnås ved jævn udbetaling af fakultetets lønforpligtelse, d.v.s. 23,33 timer pr. måned. Den supplerende løn bliver trukket fra den lønmængde, institutionen er forpligtet til at udbetale under ph.d.-studiet (d.v.s. de 840 eller 1120 timer afhængigt af, om ph.d.-forløbet er 3-årigt eller 4-årigt). Det betyder, at det antal løntimer, fakultetet er forpligtet til at udbetale, ikke forøges i forbindelse med, at stipendiet forlænges. Man er derfor ikke sikret nogen løn i den periode, hvormed stipendium og studium forlænges p.g.a. fraværet. Det betyder også, at såfremt man kun mangler f.eks. 30 timer i at nå en samlet lønudbetaling på de 840 eller 1120 timer, er fakultetet kun forpligtet til at udbetale løn for op til 30 timer uafhængigt af længden af fraværsperioden. At fakultetet ikke er forpligtet til at udbetale løn, er ikke det samme som, at fakultetet ikke kan udbetale løn. Man kan derfor søge fakultetet om løndækning for den periode, der rækker ud over forpligtelsen.

Hvis den samlede sygdomsperiode er længere end 4 måneder inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder ophører retten til supplerende stipendierater. I denne situation kan man få supplerende dagpenge, men kun i forhold til løndelen. Da løndelen som del A-studerende kun udgør ca. 1/4 af indkomsten, vil disse dagpenge langt fra være tilstrækkelig økonomisk dækning. Alternativet til dagpengene er at komme på bistandshjælp. Der eksisterer dog også den mulighed at søge fakultetet om yderligere supplerende stipendierater.
 

Arbejdsmiljøloven

Efter en forespørgsel hos Arbejdstilsynet er det blevet fastslået, at del B-studerende generelt er dækket af Arbejdsmiljøloven. Det betyder, at du blandt andet kan stille krav til udformningen af din arbejdsplads og indholdet af dit arbejde. Er du i tvivl om, hvorvidt din arbejdsplads overholder kravene, kan du kontakte Arbejdstilsynet. Del A-studerende er dækket, såfremt de udfører et (ikke nødvendigvis lønnet) arbejde. Det vil sige, at man er dækket under sit instruktorarbejde på del A og muligvis også, når man arbejder på sit eget projekt. Det kan dog kun med sikkerhed fastslås gennem en prøvesag. Se svaret fra Arbejdstilsynet på Ph.d.-foreningens forespørgsel i pdf-format.

Bibeskæftigelse

Der er ikke noget øvre loft for, hvad en ph.d.-stipendiat må tjene ved andet lønarbejde, end det fakultetet er forpligtet til at tilbyde. Hvorvidt en sådan bibeskæftigelse er acceptabel, beror derfor udelukkende på en vurdering fra fakultetets/vejleders side og skal under alle omstændigheder godkendes af fakultetets forskeruddannelsesudvalg.

Pension

Der indbetales kun pension af løndelen, det vil sige på del B. Pensionsindbetalingen udgør 16.8% af timelønnen. En tredjedel trækkes fra timelønnen, mens det resterende indbetales af arbejdsgiveren. For universitetsansatte er pensionsindbetalingen en tvungen ordning. Bemærk at for ph.d.-stipendiater er kun 80% af lønnen pensionsgivende.

Med pensionsindbetalingen følger, at man er dækket af en gruppelivsordning. Dette kræver dog, at pensionsindbetalingen foregår jævnt, idet dækningen under gruppelivsordningen ophører, såfremt der ikke har været nogen indbetaling i tre på hinanden følgende måneder. Dette forhold er vigtigt at have i baghovedet, hvis man påtænker at afbryde studiet i en længere periode.

Lønanciennitet

Der optjenes 3 års lønanciennitet ved gennemførelsen af et ph.d.-forløb. Ved forlængelse af uddannelsen p.g.a. barsel eller adoption optjenes ekstra lønanciennitet svarende til overenskomstens regler i hvert tilfælde ifølge Dansk Magisterforenings fortolkning. Dansk Magisterforening fortolker også reglerne således, at man har optjent 1 års anciennitet, hvis man afbryder studiet efter kvalifikationseksamen. Hvis studiet afbrydes senere i forløbet, vil den optjente lønanciennitet blive beregnet i forhold til det antal semestre, der er godkendt ved de halvårlige bedømmelser.

Opsigelse

Ph.d.-stipendiaters indskrivning kan bringes til ophør, hvis forskeruddannelsen ikke forløber tilfredsstillende. Det er ikke helt klart, hvordan det afgøres, om uddannelsen forløber tilfredsstillende, men i henhold til bekendtgørelsen om ph.d.-graden (Undervisningsministeriet, nr. 989, 11. december 1992) skal det ske på baggrund af den halvårlige vurdering, som er indlagt i uddannelsesforløbet. Hvis forløbet er utilfredsstillende kan der én gang gives et tilbud om inden for en periode på 3 måneder at forbedre forholdene. Hvis bedømmelsen herefter falder negativt ud, kan indskrivningen bringes til ophør ved månedens udgang. Afgørelsen kan dog inden for 14 dage ankes til fakultets dekan, og indskrivningen kan herefter ikke bringes til ophør, før dekanen har truffet beslutning i sagen. Næste ankemulighed er universitets rektor, som har bemyndigelse til at beslutte, at ansættelsen skal fortsætte. Som sidste mulighed kan sagen ankes til Undervisningsministeriet eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Uden at berøre stipendieudbetalingen kan ph.d.-stipendiaters instruktorarbejde på del A desuden opsiges, hvis enten arbejdet misligeholdes, studiet afbrydes eller i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb.

Hvis ph.d.-stipendiater selv vælger at stoppe studiet, er der pligt til at meddele dette til fakultetet. Forholdene omkring selvvalgt ophør af ph.d.-uddannelsen er yderligere omtalt i afsnittet om Stoppe?.

Patentering af opfindelser

Enkelte gange er det så (u)heldigt, at en ph.d.-stipendiat enten alene eller som del af en gruppe opnår nogle forskningsresultater, som vurderes at være patenterbare. Og her er det så, man skal begynde at tænke sig grundigt om og søge råd og vejledning. Fordi patentlovgivningen på universitetet og videre ude i samfundet er en kompliceret og indviklet størrelse. Det allerførste, man skal gøre sig klart, at hvis de patenterbare forskningsresultater helt eller delvist er blevet offentliggjort i fx en publikation, er det ikke længere muligt at opnå patent på resultaterne. Dette har blandt andet som konsekvens, at disse resultater ikke kan komme med i en ph.d.-afhandling på lige fod med andre resultater, da de ikke må publiceres. Istedet kan der refereres til selve patentansøgningen, men det er klart, at denne reference i praksis ikke vejer lige så tungt som en "reel" publikation. En yderligere komplikation er, når vejlederen er medopfinder og medansøger, vil hans/hendes prioritet sædvanligvis være beskyttelse af patentansøgningen, hvorimod du som ph.d.-stipendiat måske prioriterer publikation af resultaterne højere, idet man som nyuddannhet ph.d. jo blandt andet bruger sin publikationsliste i en fremtidig ansættelsessamtale. Derfor er der flere punkter, som man bør overveje og få på det rene i forbindelse med en patentansøgning. Alt dette forudsætter selvfølgelig først, at du/I får patentretten til ansøgningen. Dette skal afklares mellem dig/jer og universitetets patentudvalg. Der er to  muligheder: 1) Universitetet beslutter at beholde patentretten, og du/I får udbetalt en økonomisk kompensation efter aftale med universitetet  eller  2) Universitetet afgiver patentretten til dig/jer, og du/I skal betale en økonomisk kompensation til universitetet.

Du kan hente mere information fra  universitetets side om patentret og fra   Østjysk Innovations hjemmeside , hvor man nederst kan finde online-folderen "Hvad enhver forsker bør vide om patenter".


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser
Opdateret oktober 2003

Fagforening og Arbejdsløshedskasse

Ph.d.-foreningen anbefaler, at du melder dig ind i en fagforening og A-kasse straks du bliver kandidat. Hvis du ikke er lønmodtager, anbefaler vi yderligere at du (gen)indmelder dig som dimittend når du afleverer din afhandling.

Hvis du ikke melder dig ind som dimittend skal du være opmærksom på, at for at blive dagpengeberettiget, som almindelig lønmodtager, skal du have været medlem af A-kassen i mindst et år.

Man skal desuden være opmærksom på, at man ikke kan blive optaget i en A-kasse hvis man har folkeregisteradresse i udlandet. Dvs. man kan ikke melde sig i A-kasse under et længere udlandsophold.

Bemærk endvidere: Når du afslutter del B som lønmodtager, er det Universitetet, som skal betale de to første dagpengedage! Et skema til udfyldning forefindes på dit institutsekretariat.

Hvis man ønsker flere oplysninger og vejledning om dagpengeregler anbefaler vi Magistrenes Arbejdsløshedskasses hjemmeside, de har ligeledes links videre til flere ministerielle kilder og online pjecer om dette emne.

Indmeldelse i A-kasse

Følgende er sakset fra en vejledning fremsendt til Institutterne maj '97 af Magistrenes Arbejdsløshedskasse.

  1. BETINGELSER FOR OPTAGELSE EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE

    Det er vigtigt for en dimittend at blive medlem af a-kassen for hurtigt at få ret til dagpenge.

    Som nyuddannet/dimittend er reglerne for udbetaling af dagpenge særlig gode, idet du allerede 1 måned efter uddannelsens afslutning har ret til dagpenge. Der er til gengæld nogle skrappe betingelser, som SKAL overholdes:

    1. Anmodningen om optagelse SKAL være skriftlig.
    2. A-kassen kan optage dig, hvis din skriftlige anmodning om optagelse er kassen i hænde inden 2 uger efter uddannelsens afslutning (dimissionsdagen). Du kan tidligst optages fra den dato, hvor følgende 2 betingelser er opfyldt:

      a) a-kassen har modtaget din skriftlige anmodning om optagelse og

      b) du har afsluttet uddannelsen.

    3. Modtager a-kassen din anmodning om optagelse efter 2-ugers fristen, har du dog mulighed for at blive optaget som dimittend fra udstedelsesdatoen på dit eksamensbevis.

    Der stilles endvidere krav om, at du på optagelsestidspunktet skal have bopæl og ophold i Danmark.

    Hvis du har gennemført din uddannelse helt eller delvist i udlandet, gælder særlige regler for optagelse. Se afsnittet herom.

  2. HVAD ER DIMISSIONSDAGEN

    Der er to definitioner på dimissionsdagen:

    1. Afsluttes uddannelsen med en skriftlig eller mundtlig eksamen, er dimissionsdagen den dag, sidste karakter er givet.
    2. Afsluttes uddannelsen med speciale/hovedopgave, er dimissionsdagen den dag:
      1. censor og vejleder begge har underskrevet og dateret forhåndsgodkendelsen, hvilket betyder, at den afleverede opgave vil opnå en karakter, der giver sikkerhed for, at eksamen er bestået.
      2. du på tro og love har erklæret, at du herefter alene mangler denne karakter for, at uddannelsen er afsluttet.

    Hvis du efter opgavens bedømmelse skal forsvare denne mundtligt, anses du først for dimitteret på datoen for det mundtlige forsvar. Du skal således ikke udnytte fordelene af en forhåndsgodkendelse.

  3. HVORNÅR FÅR DU DAGPENGERET

    Dimittender, der overholder den beskrevne fremgangsmåde for indmeldelse, opnår:

    • Medlemskab straks uden krav om forudgående arbejde (idet studier af mere end 18 måneders varighed sidestilles med arbejde).
    • Ret til at få udbetalt dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Se dog nedenfor vedrørende bachelorer.

      Eks.: Hvis du er dimitteret den 1.6.96, men er indmeldt/optaget den 12.6.96, fordi a-kassen først modtog din anmodning om optagelsen den 12.6., vil du ikke få en fuld måneds karens, idet du har dagpengeret 1 måned efter uddannelsens afslutning, nemlig den 1.7.96.

    Du kan ikke få udbetalt dagpenge, medmindre du er tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig.

    Vær opmærksom på, at der kan gå op til 8 - 10 uger, før du modtager dagpenge første gang. Du kan måske få bistandshjælp i denne periode. Du må forhøre dig herom på bistandskontoret.

  4. SÆRLIGE REGLER FOR BACHELORER

    1. Bachelorer, der har gennemført en egentlig bacheloruddannelse (dvs. 3 års sammenhængende studie), skal følge de almindelige dimittendregler - se ovenfor.
    2. Bachelorer, der opnår bachelorgraden på grundlag af tidligere beståede eksaminer ved at anmode om udstedelse af bachelorbevis, har to muligheder:
      1. Optagelse i a-kassen kan ske fra den dato, hvor han/hun har INDGIVET EN BEGÆRING til uddannelsesinstitutionen om udstedelse af et bachelorbevis.
      2. Optagelse i a-kassen fra datoen for UDSTEDELSE af bachelorbeviset.
    Det har tidligere været muligt for studerende, der var optaget på et kandidatstudium at få udstedt et bachelorbevis efter 3 års studium. Dette vil pr. 1.1.97 KUN være muligt for personer, der studerer humanistiske fag.

    Vær opmærksom på, at hvis dit bachelorbevis er erhvervet på en eksamen aflagt for længe siden, kan du risikere, at du ikke opfylder reglerne for at få udbetalt dagpenge.

    Ved indmeldelse på et bachelor-bevis, hvor overbygningen fortsættes, betragtes man som studerende og kan derfor ikke modtage dagpenge.

    Hvis den studerende anmoder om et bachelor-bevis til dimittendoptagelse i det semester pågældende har tilmeldt sig endelig eksamen på overbygningsuddannelsen, løber karensmåneden fra afslutningen af overbygningsuddannelsen.

    Bachelorer skal udfylde et særligt "Bilag til optagelsesbegæring for bachelorer". Kopi af bachelor-beviset indsendes til a-kassen, og optagelse kan først ske efter modtagelsen af dette.

  5. SÆRLIGT VEDR. PH.D.'ERE

    Afslutter du en ph.d.-grad finansieret ved hjælp af SU + løn, betragtes du som færdiguddannet ved udgangen af den måned, hvori du afleverer din afhandling. Du kan således optages som dimittend fra den sidste i måneden, når kassen modtager:

    1. din anmodning om optagelse inden 14 dage efter uddannelsens afslutning og
    2. dokumentation på, hvornår du har afleveret din afhandling samt
    3. din studievejleders erklæring om, at du har haft et tilfredsstillende studieforløb.
    Vær opmærksom på, at der for 2. og 3. kræves samtidighed.

    Du får dagpengeret en måned efter optagelsen. Er du optaget den 31.8.96 har du dagpengeret den 30.9.96. Denne karensmåned undgår de, der har været medlem af a-kassen i et år umiddelbart forud for ph.d.-gradens afslutning. I dette tilfælde får man ret til dagpenge fra 2.9.96 (den 1.9. er en søndag).

    Har du erhvervet ph.d.-graden ved selvfinanciering, dvs. ved eksempelvis fonds- og legatmidler, betragtes du ligeledes som studerende og kan derfor optages som dimittend.

    Har du derimod fået kandidatstipendium [tilføjelse april af SHH: eller været lønmodtager] under din ph.d.-uddannelse, vil du blive betragtet som lønmodtager og skal derfor optages på arbejde. Det er således ikke muligt at blive optaget som dimittend.

  6. OPTAGELSE EFTER AFSLUTNING AF EN UDENLANDSK UDDANNELSE Har du gennemført en uddannelse i udlandet, vil du på visse betingelser kunne optages som dimittend i a-kassen.

    En udenlandsk uddannelse dækker både over:

    1. en uddannelse, der fuldt ud er gennemført i udlandet og
    2. en dansk uddannelse, der delvist er gennemført i udlandet, og hvor den del, der er gennemført i Danmark, er under 18 måneders/3 halvårlige semestres varighed.
    Hvis ikke du har et dansk eksamensbevis udstedt af en uddannelsesinstitution i Danmark, betragtes din uddannelse som gennemført i udlandet.

    A-kassen har fra 1.1.97 kompetence til at vurdere, om du kan optages på en udenlandsk uddannelse.

    Du skal dog stadig

    1. overholde 14 dagens fristen og
    2. have haft bopæl i Danmark før påbegyndelsen af uddannelsen og igen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
    A-kassen skal endvidere undersøge, om uddannelsen henhører under kassens faglige område, om den udenlandske uddannelse er offentlig ernerkendt, og om du har modtaget SU under uddannelsen i udlandet, idet der lægges afgørende vægt på disse forhold.

    Bemærk, at 14-dages fristen løber fra uddannelsens egentlige afslutning og ikke fra en eventuel ækvivaleringsdato fra en dansk uddannelsesinstitution. Fristen kan heller ikke regnes fra det tidspunkt, hvor du har bestået eventuelle fag, der er stillet som krav for ækvivalens.

  7. SÅDAN GØR DU
    • INDEN UDDANNELSENS AFSLUTNING (dimissionsdagen) rekvirerer du en optagelsesbegæring fra a-kassen på følgende måde:
      • Send et brev til a-kassen - gerne anbefalet - med anmodning om optagelse. Anfør, at der er tale om optagelse om nyuddannet (dimittend).
      • Brevet skal sendes i tilknytning til uddannelsens afslutning og være dateret samt indeholde en tydelige angivelse af: NAVN, ADRESSE & CPR. NR.
    • Når a-kassen har modtaget din skriftlige anmodning om optagelse, sender vi optagelsespapirerne.
      • Optagelsesbegæringen (blanket AR 50) skal du udfylde og returnere til a-kassen, umiddelbart efter uddannelsen er afsluttet.
      • Afsluttes uddannelsen med et speciale/hovedopgave indsendes tillige "Bilag til optagelsesbegæring til a-kassen, når studiet er afsluttet med speciale/hovedopgave", den såkaldte FORHÅNDSGODKENDELSES-BLANKET.
      Dimittender, der indkaldes til aftjening af værnepligt umiddelbart efter dimissionen, skal benytte samme fremgangsmåde ved indmeldelsen, som beskrevet ovenfor.

      De nødvendige blanketter skal sendes til a-kassen inden for en 3-måneders periode, efter at a-kassen har modtaget optagelsesbegæringen. Først når alle papirer er modtaget, vil optagelse kunne ske og dagpenge udbetales.

  8. BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING

    [Ændret af Bjarke Skjernaa, oktober 2003] Reglerne på denne side findes i bekendtgørelse nr. 560 af 04/07/2002 (kan findes på www.retsinfo.dk) om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning.


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser
Opdateret: April 2003

Skatteregler for ph.d.-stipendiater

Følgende er delt op i to afsnit: Et for personer der er at betragte som studerende (typisk del A) og et for personer der er at betragte som ansatte (typisk del B).

Studerende

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af stipendier, det gælder også SU-stipendier. Dog skal man erindre at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af den indkomst man har i forbindelse med lønnet arbejde.

SU-stipendium som man modtager under udlandsophold er indkomstskattefri for den del der ikke overstiger 12800 kr/måned (426,67 kr/døgn) i år 2002. Herudover kan man skattefrit modtage støtte fra universitet til dækning af udgifter i forbindelse med udlandsopholdet, fx. flybillet og konferencegebyr; dette gælder dog kun den del af udgifterne der overstiger den skattefri del af stipendiet. (Ligningsloven §7K stk 9)

Støtten kan være på baggrund af ligningsrådets satser til dækning af logi (160 kr./døgn i 2002), kost og småfornødenheder (374 kr./døgn i 2002). Alternativt kan den være på baggrund af de faktiske, dokumenterede, udgifter (eller en blanding).

Eksempel 1
Hvis man får 14000 kr. i stipendie og desuden får dækket udgifter for 17000 kr er de 12800 kr af stipendiet skattefri, og de 17000-12800 = 4200 kr af de af universitetet dækkede udgifter skattefri.

Eksempel 2
Hvis man får 8000 kr. i stipendie og desuden får dækket udgifter for 17000 kr er hele stipendiet skattefri, og de 17000-8000 = 9000 kr af de af universitetet dækkede udgifter skattefri.

Endeligt gælder der at legater som er betinget af anvendelse til udlandsophold er skattefrie, det kan fx. dreje sig om legater til dækning af rejseudgifter, indskrivningsomkostninger ved udenlandsk universitet, visum etc. (Ligningsloven §7K stk. 1, stk. 5 og stk. 6).

Ansatte

Ph.d.-stipendiater som er ansat er underlagt helt almindelige lønmodtagerregler og -rettigheder i skattemæssigt henseende. Det betyder fx. at man på ganske normal vis betaler arbejdsmarkedsbidrag af hele sin indkomst.

I forbindelse med udlandsophold (midlertidigt arbejdssted i udlandet), hvor man opretholder egen bolig i Danmark, haves fradrag efter nedenstående regler (et arbejdssted kan opfattes som midlertidigt i op til 12 måneder - derefter er det en konkret vurdering). Et nyt udlandsophold er påbegyndt hvis man har arbejdet et andet sted i mindst 20 arbejdsdage.

Hvis man rejser uden at modtage penge fra universitetet, haves et skattefradrag pr. døgn på ligningsrådets satser (og 1/24 pr. time derudover). Disse satser er i 2003: 166 kr/døgn til dækning af logi og 387 kr/døgn til dækning af kost og småfornødenheder. Fradraget for kost og småfornødenheder reduceres ved fri fortæring (fx. i flyveren, eller kvartpension) med 15%, 30% og 30% for henholdsvis morgenmad, frokost og middag; således har man stadig et fradrag på 25% af grundbeløbet selvom man får fri fortæring (fx. fuld pension på et hotel)(Ligningsloven §9A stk. 3). Man kan også vælge at fradrage de faktiske, dokumenterede, udgifter; dette er typisk relevant for overnatning. Se ligningslovens §9A, stk. 5 og TS-cirkulære 2002-34

Ligningsrådets sats for kost og småfornødenheder kan kun benyttes de første 12 måneder af opholdet. Satsen for logi kan godt benyttes ud over 12 måneder.

Fradraget kan (sammen med eventuelle andre fradrag man måtte have) aldrig overstige ens indkomst, men husk at det kan fordeles over hele skatteåret.

Modtager man penge fra universitet - eller andetsteds fra - til dækning af ens udgifter, er beløbene skattepligtige, men man har et skattefradrag på de faktiske tilsvarende dokumenterede udgifter. Modtager man penge i et omfang der er mindre end ligningsrådets satser, kan man fradrage differencen (Ligningsloven §7K stk. 9).

VIGTIGT: (opdateret 4/3-2004) Bolig i Danmark anses kun for opretholdt hvis man har råderet over det samme som før man tog afsted. Tidligere blev bolig i Danmark også anset for opretholdt hvis man boede hos forældre eller havde fremlejet sin bolig med underskud, men reglerne fortolkes nu anderledes!

Endeligt kan man skattefrit modtage godtgørelse/legater for udgifter til rejse, indskrivning, visum etc. (Ligningsloven §7K stk. 1, stk. 5 og stk. 6).

Husk at de første 4600 kr (2002-sats) ikke kan trækkes fra.

Hvis du vil vide mere...

Udlændinge

ph.d.-stipendiater fra udlandet, der opholder sig i Danmark, men som er indskrevet ved et udenlandsk universitet, skal ikke betale skat her i landet i de første 365 dage. Varer opholdet længere tid, skal man kontakte skattevæsenet. I den forbindelse vil beskatningen afhænge af, om den pågældende får penge fra en dansk eller udenlandsk kilde, og hvilke aftaler, der er indgået vedrørende dobbeltbeskatning med det pågældende land.

[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Sidespor I: Længerevarende udenlandsophold

Opdateret: Oktober 2003

Hvad man skal huske?

Der er en række ting, du skal bringe i orden lang tid (i størrelsesorden måneder), før du tager afsted. Til nogle af disse ting skal du bruge en række andre dokumenter, som du lige så godt kan skaffe allerførst. Et par uger, før du skal afsted, skal du gerne have bragt følgende ting i orden:
Bank
Snak med din egen bank om at få lavet et VISA-dankort (det tager mindst to uger). Det kan også vaere en stor fordel at have netbank til sin konto, og undersøge mulighederne for at benytte netbank i udlandet. Der hersker ikke enighed om, hvordan du mest hensigtsmæssigt opbevarer dine penge, specielt: om du skal oprette en konto i værtslandet; det afhænger givetvis også af landet. F.eks. kan det være nødvendigt at oprette en check-konto i værtslandet for at kunne betale husleje. Din egen bank vil sikkert kunne give et godt råd. Hvis du vil have en konto i udlandet, kan du få dit stipendium overført jævnligt; overførsel fra din konto i Danmark til en udenlandsk bank koster et halvt hundrede kroner (hvis det ikke skal gå meget hurtigt).

Flytning
Send dine bøger o.lign. et par uger i forvejen, så du ikke skal vente på dem i en evighed. Aftal med nogen, at de tager imod dine ting; hvis nu posten skulle være enormt hurtig, kan du risikere at de ellers bliver sendt tilbage. Det er f.eks. en god ide at sende tingene til værtsinstitutionen i stedet for din bolig.

Folkeregisteret
Hvis man er væk i over et halvt år, skal man melde sig ud af folkeregisteret. Dette indebærer bl.a., at ens sygesikringsbevis skal afleveres. Bemærk, at du ikke kan blive optaget i en A-kasse, sålænge du har bopæl i udlandet! Det kan have stor indflydelse på dine dagpenge!

Forsikring/Sygesikring
Dette foregår via fakultetets aftale med Europæiske Rejseforsikring, henvend dig til dit institut. Vær opmærksom på, at for del A studerende skal fakultetet betale mindst 25% af opholds- og rejseudgifter for, at du kan komme under denne ordning. Ellers kan du tegne en privat rejseforsikring, dit institut vil nok betale. Overvej også om dit (evt. opmaganiserede) indbo i Danmark er forsikret af din sædvanlige forsikring.

Blandet
Informer nogen om, hvornår du kommer. Det kunne være rart, hvis du f.eks. kunne få nogle værelsesnøgler. Hvis du er heldig, har værtsinstitutionen en slags tutorordning, og du bliver hentet ved lufthavnen, kørt til din bolig og til institutionen og vist lidt rundt. Regn dog ikke med det.

Husk at meddele flytning til posten, så de eftersender din privatpost. Få dit institut til at eftersende din faglige post til udlandet. Hvis du er flittig bruger af elektronisk post, kan du også få denne omdirigeret automatisk til en eventuel ny e-post-adresse ved værtsinstitutionen. Husk at afbestille din avis og lignende (på postkontoret får du en fin huskeliste med den slags ting).

Flytning

Sandsynligvis kommer du under dit ophold til at skulle give afkald på en del luksusgoder, som du måske har vænnet dig til: Som tidligere nævnt kan det være svært at finde et godt sted at bo under ophold af kortere varighed (under 6 mdr.). Du må måske "nøjes" med et halv-møbleret værelse på et kollegium med delebadeværelse og -køkken, og din bolig i udlandet vil sandsynligvis hverken have en radio, en god seng, skrivebord, lænestol, mikrobølgeovn, tv etc. Du kan enten undvære disse ting, købe selv eller flytte dine egne. Men der er sandsynligvis ingen, der vil betale det for dig. Evt. kan du prøve at søge eksterne midler til et etableringsbeløb som typisk er 11000kr og som gives een gang, men undersøg lige hos skattevæsenet om det får indflydelse på dit skattefradrag.

Hvis du ikke tager særligt langt væk (det vil sige Europa), kan du selv ordne din flytning ved at leje en bil og dække det af dine rejsepenge (men snak med dit institut om det). Ellers skal du snakke med et speditionsfirma som tager sig af flyttegods. Det koster adskillige tusinde kroner.

Omvendt er der nogle ting, du ikke kan undvære: dine bøger, notater etc. Dem sender du med posten (koster et par hundrede pr. 20 kg-pakke), og det vil instituttet givetvis godt betale for dig. Husk at sende dem et par uger i forvejen.

Hvis du flyver, i Europa kan du typisk have 20 kg bagage med. På transatlantiske fly er grænsen ca. 60kg bagage fordelt på to kufferter à 30kg, men undersøg det altid i forvejen hos flyselskabet. Du kommer givetvis til at få problemer på hjemvejen, fordi du nok køber et og andet i udlandet. Det er typisk billigere at betale for en tredje kuffert end at have overvægt i de to tilladte kufferter.

Ophold

Der er god grund til at antage, at du kommer til at betale en betydeligt større husleje i udlandet, end du er vant til. Dels er værelsespriser i Danmark ekstremt lave, dels har du givetvis en kortvarig lejekontrakt i udlandet, hvilket er dyrt. Omvendt vil leveomkostningerne mange steder være lidt lavere. Du skal også regne med at bruge penge på sight-seeing og korte ture i dit værtsland. Måske har du ikke villet eller kunnet fremleje din bolig i Danmark, så betaler du dobbelt husleje, men har dog så skattefradraget. I den første tid kommer du til at bruge en del penge på etablering: måske skal du købe et strygejern, en radio, nogle gryder og bestik, billeder og blomster til bolig eller kontor, en hovedpude, medlemskort til sportsklubben og så videre. igen, de penge kan du måske få dækket via eksterne midler som ovenfor nævnt.

Hovedkilden til alt dette er dog dit ph.d.-stipendium; Er du studerende har du et fradrag på 12.800 kr. (januar '02)  (men kun på dine stipendieklip, er du på del A, er der dog mulighed for at få forudbetalt et ekstraklip hver måned, så man kan udnytte det fulde fradrag). Hvis du er lønmodtager gælder de sædvanlige regler for ansattes tjenesterejser i udlandet, og måske har du fundet nogle yderligere fondsmidler.

Administration

I tiden op til opholdet skal man bruge en del penge på administration: gebyr for opholdstilladelse, pasbilleder, masser af rekommanderede breve etc. Afsæt 1.000 kr. til det, halvdelen er nok realistisk. Sandsynligvis kommer du selv til at betale den slags udgifter.

Kærester og familier

Udenlandsopholdet bliver yderligere kompliceret, hvis du skal have ægtefælle/kæreste og/eller barn med. Hvis du er i den heldige situation, at din partner kan finde arbejde (eller få arbejdstilladelse) i udlandet, er I glade. Ellers bliver det dyrt, og I skal diskutere muligheden for og omstændighederne ved at blive sammen under udlandsopholdet grundigt.

Hvis kæresten er under uddannelse, er det oplagt at finde en studieplads til ham/hende i udlandet samtidigt med dig. Det er værd at bemærke, at udenlandske universiteter a priori ofte vil være modvillige til at tilbyde en studieplads, når man spørger dem hjemmefra. Ofte viser det sig dog at være et mindre problem, når først I er der og du har de nødvendige kontakter.

Det store problem er givetvis penge -  hvad enten din kæreste skal betale (den ofte betragtelige) studieafgift ved værtsinstitutionen eller du blot spenderer et par flyrejser til besøg af din hjemmeblevne kæreste. Dertil kommer forhøjede leve- og flytteomkostninger, kærestens forsikring, tabt arbejdsfortjeneste etc. Børnefamilier skal givetvis afsætte penge til indkøb af hårde hvidevarer og måske en bil.

Kedeligt nok indeholder fakultetets tilskud til udlandsophold ingen forhøjet sats for forsørgere.

Er kæresten i en A-kasse er det dog under visse betingelser muligt at få dagpenge med til udlandet, ligeså med børneorlov.

Undervisningsforpligtelsen og dets bortfald

Undervisningsarbejde kan forskydes, således at den studerende i ét semester har enten dobbelt arbejde eller intet. En lønnet ph.d.-stipendiat kan altså være undervisningsfri som følge af studierejse i et semester uden at få reduceret sin løn, når han eller hun i stedet udfører arbejdet på et andet tidspunkt.

Studierejser af mere end 6 på hinanden følgende semestermåneders (Semestermånederne er februar, marts, april, maj, september, oktober, november og december) varighed giver normalt op til 140 timers undervisningsfri i et semester uden samtidig reduktion i lønnen. Denne type undervisningsfrihed forudsætter skriftlig ansøgning via instituttet til fakultetet, og den kan kun bevilges èn gang i et ph.d.-forløb.


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Sidespor II: Orlov

Del A

På del A er man jo stadigvæk studerende, og kan derfor frit tage orlov uden stipendium efter samme regler der gælder alm. studerende. Det vil sige, at man kan få 6 måneders orlov uden grund og 6 måneder mere, hvis man han en grund.

For derimod at kunne få forældreorlov, uddannelsesorlov og sabbatorlov skal man bl.a. være dagpengeberettiget og opfylde et beskæftigelseskrav. Da det kun er ens instruktorarbejde, der tæller som arbejde, og dette ikke er nok til at gøre en dagepengeberettiget, vil man på del A som hovedregel ikke have ret til disse former for orlov.

Del B

Du har mulighed for at søge om orlov uden løn. Der kan her søges om orlov til at passe alvorligt syge børn eller slægtninge og til barns 1. sygedag. Er man dagpengeberettiget, har man mulighed for at søge uddannelseorlov og sabbatorlov. Nærmere besked om reglerne for hvad disse to former for orlov må bruges til og hvordan de opnås, kan man få ved at henvende sig til sin A-kasse. Man kan desuden holde forældreorlov, se reglerne for dette nedenfor.

Bemærk: ph.d.-studienævnet har fastslået, at hvis man arbejder på sit projekt i løbet af orlovsperioden, er man ikke dækket af universitetets ulykkes- og ansvarsforsikring.

Barsels/adoptionsorlov

Opdateret maj 2003
Den 27. marts 2002 vedtog Folketinget det nye regelsæt angående barsels- og forældreorlov, disse giver forældrene mulighed for selv at tilrettelægge deres orlov i videre udstrækning end tidligere. Orlovsperioden kan efter eget valg bestå af orlov med løn, orlov med fulde eller reducerede dagpenge, forlænget orlov, delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orlovsperioden, udskudt orlov - kombineret med muligheder for afspadsering, afholdelse af ferie, omsorgsdage, orlov for egen regning m.v. Se også Dansk Magisterforenings hjemmeside

Oplysningerne her er hentet fra undervisningsministeriets papirer "Phd i Danmark - ret og pligt" og fra Dansk Magisterforenings hæfte "Job, barsel og adoption". Der gælder stort set ens regler for barsel og adoption, de steder hvor der er specielle regler for adoption er disse søgt angivet.

Såfremt der indgår arbejde i ens ph.d.- projekt, der på den ene eller anden måde indeholder elementer der kan være skadeligt for barnet under graviditeten (f.eks. forskellige former for arbejde i laboratorium) vil det som ofte være muligt at få lov til at dreje ens projekt eller helt skifte projekt. Er man i tvivl om risici ved ens arbejde, kan man via egen læge få en henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik, der vil lave en vurdering af ens faktiske arbejdsforhold. På Institut for Molekylær og Strukturel Biologi har man lavet et hæfte, der dækker de mest almindelige arbejdssituationer på instituttet. Dette hæfte kan fås på institutkontoret.

Da de enkelte frister for hvornår orlov skal meddeles vist bliver løbende ændret så bør man i god tid (dvs. senest 3 måneder før termin) undersøge hvordan fristerne er for dig, De frister vi skriver her er som de ser ud pr. maj 2000.

Del A

Hvis du bliver mor:

Moderen har ret til supplerende SU-stipendieklip i indtil 12 måneder og forlængelse af ph.d.-stipendiet fra fakultetet i 8 måneder. Fraværet skal finde sted inden for en periode på 2 måneder før til 12 måneder efter fødslen.

Hvis du bliver far:

Faderen har ret til supplerende SU-stipendieklip i indtil 6 måneder, inden for en periode på de første 12 måneder efter fødslen, såfremt han bor sammen med barnet.

For begge gælder det at:

Man er ikke forpligtet til at tage orlov fra uddannelsen i den periode, hvor man får udbetalt de supplerende klip.

Hvis du har aftalt at udføre arbejde i den periode der dækker din barselsorlov (d.v.s at du i din ph.d.-ansøgning har skrevet at du ønsker (instruktor)arbejde), har du ret til at få løn under barselsorloven efter de samme regler som gælder for ph.d.-stipendiater på del B. Ansøgning om forlængelse af studietiden og undervisningsperioden rettes til fakultetssekretariatets personale- og udviklingskontor senest 1 uge efter orlovens påbegyndelse. Det faktiske fødselstidspunkt meddeles til fakultetssekretariatet senest 3 uger efter fødslen.

 

Del B

Opdateret: Maj 2003

Generelle regler

Følgende regler gælder generelt på arbejdsmarkedet: Som udgangspunkt har alle ret til 52 ugers orlov i forbindelse med fødsel. En del af disse uger er øremærket til henholdsvis moderen og faderen, og fordeler sig som følger: Moderens fire ugers graviditetsorlov før fødslen, moderens 14 ugers barselsorlov efter fødslen, to ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen, og endelig 32 ugers forældreorlov, der kan deles mellem forældrene. Moderen har pligt til at holde to ugers barselsorlov i forbindelse med fødslen. Såfremt man ikke er omfattet af andre overenskomstbestemte regler har man ret til fulde dagpenge i 52 uger. Alle har ret til at forlænge de 32 ugers orlov op til 40 uger mod en tilsvarende nedsættelse af dagpengeydelsen. Forældre, der er i arbejde, har derudover ret til at få orloven forlænget til 46 uger i alt - igen mod en tilsvarende nedsættelse af dagpengeydelsen.

Overenskomstbestemte regler

Graviditetsorlov:
Som ph.d. studerende på del B har man ret til at gå fra på graviditetsorlov op til otte uger før forventet termin. Man kan dog vælge i stedet at gå på graviditetsorlov seks uger før forventet termin, og gemme de resterende to uger, svarende til 10 omsorgsdage, til senere brug. Mænd har ikke ret til orlov før fødslen.

Barselsorlov/forældreorlov med løn:
Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov med fuld løn efter fødslen (uge 1-14).
Faderen har ret til to ugers barsel med fuld løn i forlængelse af barnets fødsel.
Derudover har man som akademiker ret til yderligere ti ugers forældreorlov med fuld løn, disse kan dog deles mellem forældrene efter eget ønske, såfremt begge er omfattet af samme regler.
Er faderen offentligt ansat, har han desuden ret til yderligere to ugers barsel (uge 25 og 26) med fuld løn i forlængelse af de ti ugers forældreorlov.

Forældreorlov med dagpenge:
Som akademiker har man ret til 22 ugers forældreorlov med fulde dagpenge (32 uger - 10 ugers forældreorlov med løn). Disse kan frit deles mellem forældrene. Forældrene kan vælge f.eks. at afholde en del af orloven samtidig, eller man kan vælge at dele orloven op i mindre dele, som ikke behøver at blive afholdt i sammenhæng, dog skal der altid være mindst en forældre på orlov.
Eksempel: Først holder moderen 6 ugers forældreorlov med fuld dagpengeydelse, hvorefter faderen holder 11 uger orlov også med fuld dagpengeydelse, hvorefter moderen til slut holder 5 ugers orlov også med fuld dagpengeydelse.

Delvis genoptagelse af arbejdet:
Man kan forlænge forældreorlovsperioden ved - efter aftale med arbejdsgiveren - delvist at genoptage arbejdet i en periode. Man forlænger forældreorloven svarende til den tid, man har genoptaget arbejdet.
Eksempel: Moderen genoptager arbejdet på halv tid 24 uger efter barnets fødsel. Så kan de 22 ugers forældreorlov forlænges til 44 uger - med halv løn og halve dagpenge.

Udskydelse af en del eller hele forældreorloven:
Man har ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven til et senere tidspunkt. Orloven skal dog holdes før barnet fylder 9 år. De udskudte orlovsuger skal holdes i én sammenhængende periode. Man beholder retten til den udskudte forældreorlov over for en evt. ny dansk arbejdsgiver, hvis man ikke har afholdt den udskudte orlov, inden man afslutter sit ph.d.-studium.
Man kan - efter aftale med arbejdsgiveren - udskyde op til 32 uger af forældreorloven. De udskudte uger med fulde dagpenge behøver ikke at blive afholdt i sammenhæng, men kan afholdes i mindre "bidder" indtil barnet fylder 9 år. Når ph.d.-studiet afsluttes og man skifter job, skal man indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver.

Adoption
Adoptivforældre har ret til orlov med dagpenge i 46 uger efter modtagelsen af barnet, såfremt adoptionsmyndighederne skønner at adoptivforældrene skal være i hjemmet i en periode.
Der kan kun ydes dagpenge til en adoptivforælder ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, bortset fra i to sammenhængende uger, svarende til fædreorloven.
Fra den 14. uge efter barnets modtagelse har adoptivforældrene tilsammen ret til forældreorlov i 32 uger med fulde dagpenge. Der gælder helt eller delvist de samme regler for forlængelse af orlovsperioden og for at udskyde orlovsperioden helt eller delvis, som for forældre, der selv har født deres barn.

Varsler
Moderen skal underrette sin arbejdsgiver om hvornår hun forventer at gå på graviditetsorlov senest tre måneder før den fastsatte termin. Tilsvarende skal fader varsel sin arbejdsgiver fire ugers før forventet fødsel, om hvornår han forventer at skulle afholde fædreorlov.
Senest otte uger efter barnets fødsel skal moderen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet, samt hvordan hendes orlov er placeret, såfremt orloven falder i flere perioder. Tilsvarende skal faderen underrette sin arbejdsgiver senest otte uger efter fødslen, om hvornår han vil holde orlov.
Hvis man efter aftale med sin arbejdsgiver udskyder en del af eller hele forældreorloven, skal man underrette sin arbejdsgiver herom senest 16 uger før afholdelsen af denne orlov.

Forlængelse af ph.d. studiet
Ens ph.d. studium forlænges svarende til den periode man har haft orlov.

Hvis ansættelsesperioden udløber mens man har orlov
Hvis man efter normeringen skulle have afsluttet sit ph.d. studium inden for den periode, hvor man holder barselsorlov/forældreorlov med løn, kan man ikke få løn længere end den periode svarende til den resterende tid af ens ansættelse.
Eksempel: Barnet fødes, når moderen efter normeringen har to måneder (ni uger) tilbage af sit ph.d. studium. Eftersom hendes ansættelse, derfor skulle have været ophørt efter de ni uger, har hun kun ret til ni ugers barselsorlov med løn. Den resterende del af orlovsperioden har hun i stedet ret til fuld dagpengeydelse. Man har fortsat samme rettigheder, hvad angår længden af orlovsperioden. Se også Dansk Magisterforenings hjemmeside


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Sidespor III: Skift af vejleder eller Institution

Vejlederskift:

Ønsker du at skifte vejleder, er her en beskrivelse af en mulig fremgangsmåde: Ovenstående er praksis på området for 2 tilfælde på Geologisk Institut, og da der ikke har kunnet fremskaffes officielle retningslinier, kan ovenstående anbefales. Det kan også være nyttigt at spørge sit faglige ph.d.-udvalg til råds om der på dit institut findes en praksis på området.

Institutionsskift:

Dette kan indebære flere problemer end skift af vejleder, da der er penge indblandet. Hvis man får sin løn fra fakultetet skal man sikre sig, at den kan tages med eller at andre overtager finansieringen. Ligeså kan der opstå problemer med betaling af overhead, administration, samt hvem der skal nyde godt af de 140 timers undervisning pr. semester. For nogle institutter ligger der samarbejdsaftaler med andre institutioner og sektorforskningsinstitutter.
 

Hvis du overvejer ovenstående så inddrag din vejleder og dit faglige ph.d.-udvalg, da retningslinierne vil afhænge af, hvilke institutioner der er tale om.


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Sidespor IV: Manglende del B finansiering

I modsætning til andre institutioner er man ikke garanteret 4 års stipendium ved Aarhus Universitet. Man skal efter 2 års studier ansøge om del B-stipendiet, der fra nu af uddeles som lønmodtagermidler. Det er dog muligt, at blive optaget uden finansiering, hvor fortsat indskrivning er betinget af at man selv skaffer sin løn, administrationsudgifter, laboratorieudgifter og overhead. Størrelsen af de sidste midler kan aftales med fakultetet, men den totale sum er 1.feb. 2000 på ca. 430.000 kr. pr. år. Fakultetets stramme økonomi gør, at de nok ikke vil slække så meget på de økonomiske krav, som det tidligere har været tilfældet.

Hvis man ikke får forlænget efter del A i første ansøgningsrunde kan man vælge at fortsætte uden indtægt fra fakultetet, og søge igen i næste runde. Her skal man være opmærksom på de kriterier der gælder for optagelse og overveje, om ens chancer vil forbedres til næste optag.

Der eksisterer centre på de forskellige institutter, der helt eller delvist kan finansiere et stipendium. Men institutioner som SNF støtter ikke længere ph.d.-stipendiater. For at søge centrene er det vigtigt at inddrage sin vejleder, da vedkommende ofte vil have fornemmelse af, hvilke muligheder der er for ekstern finansiering. Der eksisterer også private fonde, men tendensen er, at de især giver til apparatindkøb og ikke til lønudgifter. Der eksisterer også følgeforskningsmidler som stadig uddeler ph.d.-stipendier. Igen - involver din vejleder for mulige kilder og for opbakning i form af udtalelser.

EU og Forskeruddannelseskontoret under Forskningsstyrelsen tilbyder også stipendier, men det er primært til ph.d.-projekter, der gennemføres i udlandet.

Erhvervsforskeruddannelsen er også en mulighed. Der indgår man i et samarbejde med en virksomhed, som så stiller midler til rådighed. Det kræver en del forarbejde at få alle detaljer i aftalen på plads, men hvis en vejleder ser det som en mulighed, vil vedkommende ofte vide hvordan yderligere information opnåes.

De 2 sidstnævnte er mere relevante for 5+3 end for 4+4.

En desperat og ikke anbefalet mulighed er at melde sig arbejdsløs og derefter søge uddannelsesorlov. Den kan man så bruge på sin del B. Man kan så håbe fakultetet ser gennem fingre med studieafgiften - hvad de ikke er tilbøjelige til. Ordningen betyder en væsentlig lønnedgang og er også på grænsen til det legale. Hvis du er kommet så langt som til at overveje dette som mulighed skulle du måske endnu engang overveje om du virkelig vil færdiggøre dit ph.d.-studium.

Et manglende stipendium bør altid få en til at overveje, om omkostningerne ved alligevel at vælge ph.d.-studiet er værd at betale. En kandidatgrad kan ofte være nok til at være tilfreds, hvis omkostningerne ved et videre studie bliver for høje. F.eks. skal man hvis man har familie både tænke på den økonomiske byrde og omkostningerne ved et hårdt og usikkert arbejdsliv.

Så er skaden sket, så op med humøret og begynd at overveje alternative muligheder. De behøver ikke nødvendigvis at være forfærdelige alle sammen og med et nyt syn på fremtiden kan noget, der før var lidet tillokkende, pludselig fremstå i et bedre lys.


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

Sidespor V: Skal jeg stoppe?

Overvejelser

Der er mindst lige så mange grunde til at overveje at hoppe fra ph.d.-uddannelsen, som der er ph.d.-stipendiater. Derfor skal der ikke her gøres forsøg på at tale for eller imod en udmeldelse under forskellige forudsætninger. Derimod skal dette blot læses som nogle råd, som du måske vil kunne bruge i en situation, hvor du overvejer en sådan udmeldelse.

Det er vigtigt, at man tager sine egne bekymringer alvorligt og ikke bare fejer dem ind under gulvtæppet. Som ph.d.-stipendiat har du foretaget et karrierevalg, hvorved du måske nok har åbnet nogle døre foran dig, men du har også lukket andre døre bag dig. Det er helt i orden at fortryde en beslutning. Kunsten består blot i at gøre det, inden det bliver for sent.

Ph.d.-uddannelsen fremstilles ofte som elitær, og man kan derfor let forledes til at tro, at alle andre ph.d.-stipendiater er stræbsomme og fokuserede på deres projekter og uden den mindste slinger i valsen. Men du skal ikke tro, at du er alene med dine problemer! Langt de fleste ph.d.-stipendiater vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ph.d.-uddannelse komme ud i alvorlige overvejelser om, hvorvidt det de går og laver, virkelig er det, de har lyst til. Det er overvejelser, man i princippet bør gøre sig, inden man søger ind, men man må se i øjnene, at de færreste kommer dertil. (Der er jo en vis prestige i at blive optaget på uddannelsen, så de fleste med blot en lille mulighed for at blive optaget vil derfor også gøre forsøget uden at overveje, hvad det rent faktisk indebærer.)

Der er selvfølgelig et hav af spørgsmål, som man bør stille sig selv, inden man tager den endelige beslutning om at melde sig ud:

Disse er blot nogle få af alle de spørgsmål, man kan/bør søge at finde svar på, men der er ikke nogen formel for, hvornår de fundne svar bør udløse en udmeldelse. Det afhænger jo bl.a. af, hvilke spørgsmål der har den største vægt for én.

Ifølge fakultetets bestemmelser om ph.d.-uddannelsen (se "Retningslinier for ph.d.-uddannelsen" nr. 1 par 7.2) skal du tage din vejleder med på råd i forbindelse med en udmeldelse, og med mindre din vejleder selv er en del af årsagen til dine overvejelser (se i så fald afsnittet om vejlederskift) bør du da heller ikke tage nogen endelig beslutning uden at have diskuteret det igennem med vedkommende. Under alle omstændigheder bør du læse afsnittene om vejlederskift og orlovsordninger igennem, inden du beslutter dig. Alle alternativer bør tages med i betragtning.

En god måde at "klare tankerne" på kan være at lave to lister, én med grunde for og én med grunde imod en udmeldelse. Det giver en visuel fremstilling af problemerne, og det vil tvinge dig til at tænke ekstra grundigt over tingene og afprøve dine argumenter.

Udmeldelsen

Hvis du har taget den endelige beslutning om at melde dig ud af ph.d.-uddannelsen, skal du sende et brev med en officiel anmodning herom til dit faglige ph.d.-udvalg. Ifølge fakultetets bestemmelser, vil du blive tilbudt et samråd med din vejleder og udvalgets formand (omend det dog ikke altid i praksis vil være helt så formelt). Står din beslutning herefter stadig ved magt, vil din anmodning blive videresendt til fakultetets ph.d.-udvalg "til videre foranstaltning".

Hvad angår dit eventuelle ph.d.-stipendium/løn skal du regne med, at udbetalingerne standser ved førstkommende udbetaling.


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

App. A: Hvor kan jeg ellers få hjælp?

Står du med yderligere spørgsmål, som dette hæfte ikke har svaret på, så er der flere personer/instanser, du kan kontakte:
 

[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

App. B: Adresser på andre ph.d.-foreninger

Sundhedsvidenskab ved AU

Humaniora ved AU

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Københavns Universitet (KU)

Landbohøjskolen (KVL)

Phd-netværket

Eurodoc


[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser

App. C: Ekstern adresseliste

AC Akademikernes Centralorganisation
Nørre Voldgade 29
1358 København K
Telefon: 3369 4040
Fax: 3393 8540
E-post: ac@ac.dk

AKK Akademikernes Arbejdsløshedskasse
Nørre Voldgade 29
Telefon: 3395 0395

Dansk Magisterforening
Lyngbyvej 32 F
2100 København Ø
Telefon: 3915 3045
Fax: 3915 3055

Den Sociale Sikringsstyrelse
Landemærket 11
1119 København K
Telefon: 3395 5000
E-post: dss@dss.dk

DJøF Dansk Jurist- & Økonomforbund
Gothersgade 133
1015 København K
Telefon: 3395 9700

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon: 3392 9700
Fax: 3332 3501
E-post: vtu@vtu.dk

Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Mimersgade 47
2200 København N
Telefon: 35 86 68 68
Fax: 35 86 68 25

Magistrenes Pensionskasse
Lyngbyvej 20
2100 København Ø
Telefon: 3915 0102
Fax: 3915 0199
E-post:  mp@mp-pension.dk

NorFA Nordisk Forskerutdanningsakademi
Postboks 2714
St. Hanshaugen, N-0131 Oslo
Telefon: +47 22 03 75 20
Fax: +47 22 03 75 31

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
Telefon: 3392 5000
Fax: 3392 5547
E-post: uvm@uvm.dk

Forskeruddannelseskontoret, Forskningsstyrelsen (tidligere Forskerakademiet)
Observatorievejen 3
8000 Århus C
Telefon: 8734 4454
Fax: 8734 4453
E-post: danphd@forsk.dk

Forskningsstyrelsen (bl.a. Forskningsrådene)
Randersgade 60
2100 København Ø
Telefon: 3544 6200
Fax: 3544 6201
E-post: forsk@forsk.dk

 

[Indhold] [Forord] [Indledning] [Ansættelsesforhold] [Fagforening og A-kasse] [Skatteregler] [Udenlandsophold] [Orlov] [Skift] [Manglende stipendium] [Stoppe?] [Hvor kan jeg ellers få hjælp?] [Adresser]